Ytringsfrihed for offentligt ansatte er lig med vigtig viden.

På byrådsmødet i onsdags vedtog byrådet i Aabenraa Kommune en ny kommunikationsstrategi. Enhedslisten og SF stemte som de eneste imod.

Kommunikationsstrategien består primært af en masse overordnede hurra-ord, som det ofte er tilfældet med den slags strategier. Men der var et meget konkret afsnit i kommunikationsstrategien. Det var det afsnit, der handlede om ytringsfrihed. Det var da også primært netop dette afsnit, som fik Enhedslisten til at stemme imod vedtagelsen af den overordnede kommunikationsstrategi.

For at forstå, hvorfor vi stemte imod, er det vigtigt at forstå, hvorfor ytringsfriheden for offentlige ansatte og ledere er så fundamentalt vigtig.

For det første er det vigtigt, at ytringsfriheden er reel og konkret. Det vil sige, at ytringsfriheden netop er en frihed til at ytre sig om de forhold, som man som ansat eller leder selv finder det vigtigt at kunne ytre sig om.

For det andet er ytringsfriheden for offentligt ansatte og ledere vigtig, fordi det er de ansatte og deres ledere, der ved langt mest om både de faglige udfordringer og de muligheder for faglig udvikling og kvalificering, fordi de netop via deres daglige arbejde med børnene, de unge, familierne, de arbejdsløse, de psykisk syge, de gamle osv løbende får tilført virkelighedsnær viden herom.

For det tredie er de offentligt ansatte fagpersoner og ledere ofte det eneste talerør, som for eksempel udsatte grupper i samfundet har. Derfor er det nødvendigt, at man som fagperson eller leder kan ytre sig på vegne af de borgere, som kommunen jo dybest set er til for. For der er ikke altid andre, der gør det.

For det fjerde udgør den viden og de praksisnære erfaringer, som kommunale fagpersoner og ledere repræsenterer, et værdifuldt og unikt input til det politiske niveau.

Ytringsfriheden er med andre ord ikke alene en grundlovssikret rettighed. En reel ytringsfrihed rummer også en garanti for, at væsentlig viden om den virkelighed, som kommunale fagpersoner og ledere er ude i, kommer videre til beslutningstagerne. Derfor er en begrænsning af de offentlige ansattes ytringsfrihed også en begrænsning i det politiske niveau’s mulighed for at få tilført viden, som kan være afgørende for at kunne træffe de rigtige politiske beslutninger.

Lad mig nævne tre af de konkrete formuleringer i afsnittet om ytringsfrihed i Aabenraa Kommune’s nye kommunikationsstrategi, som vi fra Enhedslistens side ikke forbinder med reel ytringsfrihed for de ansatte og deres faglige ledere.

“Alle ansatte i Aabenraa Kommune kan som fagpersoner udtale sig til pressen om faktuelle forhold inden for deres område. Det er alene politikerne, der giver udtryk for holdninger og vurderinger, eller kommenterer politiske aspekter i kommunens virke.”

“Når vi udtaler os som ansatte, omtaler vi beslutninger, der er truffet i Aabenraa Kommune, loyalt.”
“Når der undtagelsesvis opstår sager i medierne, som er kritiske over for Aabenraa Kommune, kan det være nødvendigt at begrænse, hvem der må udtale sig om den givne sag. Dette beskrives nærmere i afsnittet om krisekommunikation.”

I forvejen ved vi, at mere end 60% af de offentligt ansatte giver udtryk for, at de ikke ytrer sig, fordi de er bange for repressalier fra ledelsens side. Det fik ombudsmanden til i en kronik i Politiken at slå blandt andet følgende fast:

* man skal gøre sig klart, at det er ens egen opfattelse, man udtrykker
* man kan ikke overtræde sin almindelige tavshedspligt
* man må ikke give klart urigtige oplysninger eller udtrykke sig urimeligt groft

Holder man sig inden for disse rammer, må man grundlæggende sige eller skrive, hvad man vil, selvom det er kritisk, også selvom man ikke har rejst sin kritik internt eller orienteret sin chef på forhånd. Det er ikke i strid med nogen form for loyalitet.

Såvidt ombudsmanden.

Vi har med andre ord brug for nogle kommunale kommunikationsstrategier, der værdsætter de ansattes og de faglige lederes ytringer om den virkelighed, som de dagligt beskæftiger sig med. Og som på den måde understreger værdien af den viden og indsigt, som de offentlige fagpersoner og deres faglige ledere repræsenterer.

Begrænsning af ytringsfriheden er begrænsning af vigtig viden.

Derfor stemte vi imod den nye kommunikationsstrategi i onsdags.

Jens Bundgaard Nielsen, kontaktperson EL Aabenraa