Valgkampen står får døren – vil du være med?

Valgkampen står får døren – vil du være med?

Mit navn er Rasmus Vestergaard og jeg er din nye folketingskandidat i Aabenraa-Kredsen. Sammen med resten af kandidatholdet og jer medlemmer, skal vi nu til at føre et brag af en valgkamp. Vi har de sidste 3 år været med til at lave store og vigtige aftaler, som bl.a. har sikret gratis tandlæge til de 18-21 årige, at Lillebælt bliver en marin naturnationalpark, fået fjernet kontakthjælpsloftet, vedtaget klimaloven og meget mere.
Men hvis vi skal sikre et mere grønt og solidarisk samfund skal Enhedslisten blive større og stærkere.

Jeg er 31 år gammel og uddannet både socialpædagog og økologisk landmand. Jeg har tidligere 2 gange været indsuppleret i Folketinget for Nikolaj Villumsen og Henning Hyllested. Til daglig arbejder jeg på et socialpædagogisk opholdssted og kører traktor, når der er tid til det.

Enhedslisten kommer til at gå til valg på at klimaambitionerne skal skrues op, der skal sikres penge til ligeløn og hænder nok til en velfærd som er i krise og så vil vi have en human og retfærdig udlændingepolitik.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til Aabenraa og hvis du har lyst til at hjælpe i valgkampen – med stort eller småt, så tøv endelig ikke med at skrive til mig.

Røde og grønne hilsner
Rasmus Vestergaard
TLF: 26 59 51 31
[email protected]
https://www.facebook.com/Rasmusvestergaardmadsen/