Virkelighedsnær efteruddannelse

Til august næste år skal skolerne i Aabenraa Kommune være gearet til at realisere den nye folkeskole. Det sker ovenpå et forhandlingsforløb, hvor regeringen, Moderniseringsstyrelsen og KL demonstrerede en underligt gammeldags og demotiverende arbejdsgivermoral.
Derfor er det vigtigt, at de efteruddannelsesforløb, som i de kommende måneder skal finde sted, bliver tilrettelagt i tæt samarbejde med lærerne og pædagogerne. Ganske enkelt fordi det er lærerne og pædagogerne, der ved, hvor skoen trykker, når det for eksempel gælder inklussion, udvikling af befordrende sociale fællesskaber blandt børnene, udvikling af inspirerende faglighed osv.
Enhedslisten vil i det nye byråd arbejde for, at Lærerne og pædagogerne inddrages mest muligt i vurderingen af, hvilke former for efteruddannelse der reelt er brug for.

Jens Bundgaard Nielsen
Tøndervej 179
Byrådskandidat og kandidat til Folketinget for Enhedslisten