Venstres borgmesterkandidat og demokratiet.

Venstres kandidat til borgmesterposten i det nye byråd, Thomas Andresen, vil afskære byrådspolitikerne fra fremover at kunne hente relevant viden og virkelighedsnære input fra en række bestyrelser, som de indtil nu har haft mulighed for at sidde i. Derfor har han til lejligheden fået forvaltningen til at introducere et nyt begreb. Byrådsmedlemmer skal således fremover kun sidde i bestyrelser, der har såkaldt strategisk interesse for kommunen.

Hvad betyder det så? Ja, det er et rigtigt godt spørgsmål. Når man leder efter en mere konkret og præcis definition af, hvad man skal forstå ved strategisk interesse, leder man nemlig forgæves. Det er ganske enkelt ikke defineret bare nogenlunde konkret. Så der er tilsyneladende ingen, der rigtigt ved, hvad strategisk interesse egentlig betyder i praksis. Det fremstår derfor som rent spin.

Venstre’s borgmesterkandidat og forvaltningen lægger blandt andet op til at udelukke byrådspolitikere fra at deltage i bestyrelsen for Fjordskolen, Meritten, Ung i Aabenraa, naturskolerne, ligesom Handicaprådet tilsyneladende heller ikke nogen udtalt strategisk interesse. Ihvertfald foreslåes den politiske repræsen-tation reduceret væsentligt.

Høringssvarene fra de bestyrelser, som ifølge Venstre’s borgmesterkandidat og forvaltningen ikke har nogen strategisk interesse, viser meget klart, at de ikke er enige.

Men hvem tror efterhånden på, at der bliver lyttet seriøst til høringssvar, hvis de forholder sig kritisk til den førte politik?

Jens Bundgaard Nielsen, Kontaktperson og spidskandidat til byrådet for Enhedslisten