Kultur og fritidsudvalget skal den 11.4.16 tage stilling til en ansøgning om et årligt tilskud på 30.000,- kr. til et nyt Foreningshus i Holbøl.
Forvaltningen indstiller, at der gives afslag. Et Foreningshus for alle i lokal samfundet, med tilbud om mange forskellige aktiviteter.
Jeg undres –
Holbøl er et lokalsamfund som er rykket sammen og det er lykkes i fællesskab mellem friskole, børnehave og foreninger at få en positiv landsbyudvikling, som lover godt for fremtiden.
Nu står Holbøl åbenbart i en situation hvor Aabenraa kommune ikke vil give en hjælpende hånd, så den positive udvikling kan fortsætte.
En kommune der satser langt over 100 mio. kr. på Multiarena og Byfornyelse i Aabenraa by med efterfølgende forøget driftsudgifter.
Det kan ikke passe, at Aabenraa kommune der giver millioner løbende i tilskud til Events,sport og erhver,
og i flere omgange har givet tillægsbevillinger, ikke kan finde sølle 30.000 kr. i tilskud til et lokalsamfund hvor frivillige knokler for en positiv udvikling.
Hvorfor vil man ikke landdistrikterne?
Gert Nordklitgård, medlem af Aabenraa byråd for Enhedslisten