Der er brug for Enhedslisten!

Før sidste folketingsvalg lovede socialdemokraterne og SF i store annoncer i dagblade og lokalaviser, at de med deres Fair Løsning ville sikre, at kommunerne fik tilført ikke mindre end 8 milliarder kroner til mere og bedre velfærd. I dag ved vi, at det i stedet endte med besparelser på 5 milliarder kroner på velfærdsområdet i kommunerne. Resultatet blev altså 13 milliarder kroner mindre, end socialdemokraterne og SF lovede op til valget. Det kan i allerhøjeste grad mærkes i kommunerne. På børneområdet, på skoleområdet, på ældreområdet osv.
Lige nu forhandler Enhedslisten finanslov, hvor vores vigtigste krav er genopretning af velfærden i de danske kommuner. Alene i Aabenraa Kommune vil vores forslag betyde, at der tilføres 34 nye stillinger til ældreområdet.
Tænk lige over det, inden du sætter dit kryds den 19. november!
Jens Bundgaard Nielsen. En af Enhedslistens spidskandidater til byrådet.
Tøndervej 179