Borgernes mulighed for at have bisidder med til møder i Aabenraa kommune

Gert Nordklitgaard, byrådsmedlem for El Aabenraa har i 4 mdr. påpeget overfor kommunen, at de ikke levede op til gældende lovgivning mht. at oplyse om borgernes ret/mulighed for at tage en bisidder med, når de er til samtale på Jobcentret. Senest i en mail 11. dec. 16

Følgende svar er nu kommet fra Jobcenteret:

Svar på spørgsmålene i din mail fra den 11. december 2016

Vedr. orientering om bisidder

Status på orienteringen til alle borgere om mulighed for bisidder/partsrepræsentant er, at Jobcentret de seneste 4 måneder, i dialog med leverandørerne af vores fagsystemer, har forsøgt at finde en løsning, som på en enkel måde kunne sikre, at alle borgere får en og samme orientering. Det har vist sig ikke at være muligt.

Det er aftalt, at løsningen i stedet bliver, at der sidst i december 2016 manuelt udsendes et orienteringsbrev til samtlige borgere, der har en aktiv sag i Jobcentret, et brev som samtidig journaliseres på sagen. I brevet vil borgerne blive oplyst/vejledt om mulighederne for bisidder/partsrepræsentant.

Fra den 2. januar 2017 vil der – i alle nye sager som oprettes i Jobcentret, ligeledes blive udsendt et orienteringsbrev til borgerne, som journaliseres på sagen. På den måde sikres det, at alle, ved opstarten af en ny sag, bliver oplyst om muligheden for bisidder/partsrepræsentant.

Venlig hilsen
Jobcentret