På sit møde tidligere i februar indgik økonomiudvalget en aftale om budgetprocessen her i 2016. Som alle øvrige kommuner vil Aabenraa Kommune være markant udfordret af de besparelser, som den nuværende regering med støtte fra bl.a. Dansk Folkeparti har pålagt kommunerne i form af det såkaldte ompriorite-ringsbidrag.
I de forløbne uger har vi hørt meget om landmændenes virkelighed, og fra såvel regeringens som landmændenes side har der været lagt stærkt vægt på, at alle de forskere og politiske modstandere, der forsøgte at problematisere den nye støtte til landmændene i form af den nu vedtagne landbrugspakke, nok gjorde det, fordi de ikke havde været ude i virkeligheden. Landmændenes altså.
Omprioriteringsbidraget vil for Aabenraa Kommune betyde besparelser på hhv. 25, 50 og 75 millioner kroner i 17, 18 og 19. Sandsynligheden for, at det vil ramme konkrete grupper af borgere, er lig med 100%. Om det lige bliver børnene, de unge, de psykiske syge, de handicappede, de gamle eller andre borgere, der rammes hårdest af besparelserne, er der endnu ikke taget stilling til. Men det siger sig selv, at når der over de næste 3 år skal spares 150 millioner kroner på ikke mindst helt fundamentale faglige kerneydelser, så vil det med statsgaranti kunne mærkes ude i virkeligheden. Ganske eftertrykkeligt endda. Så vi må håbe, at regeringens ministre er lige så opmærksomme på denne del af menneskers daglige virkelighed, som de har været det i forhold til landmændenes virkelighed. Så kan det jo ikke gå helt galt!
Aftalen om budgetprocessen i 2016 betyder, at udvalgene i foråret inddrages med henblik på at udarbejde et såkaldt omprioriteringskatalog på kr. 25. mio i 2017 stigende til 50 mio i 2018. 2019 er indtil videre ikke nævnt i aftalen. Til inspiration for denne proces peges der på det såkaldte Styrings- og effektiviserings-program, som skulle være særligt velegnet til at identificere besparelser til omprioriteringskataloget. Man kunne også forestille sig, at man i stedet havde taget udgangspunkt i et involverings- og udviklingsprogram, situationens alvor taget i betragtning. Prøv at smag lidt på den himmelvide forskel på den politiske signalgivning, som der jo dybest set også er tale om.
Det fremgår af økonomiudvalget aftale, at driftsønsker ganske vist kan udarbejdes, men “alene som investering i form af business cases”. Præcist hvad begrebet business cases helt konkret betyder, for eksempel i forhold til borgernes daglige virkelighed, må indtil videre stå hen i det uvisse. Men helt virkelighedsnært i forhold til den enkelte borger lyder det ikke umiddelbart.
Enhedslisten er ikke en del af den aftale, der er blevet indgået i økonomiudvalget. Derfor vil vi også i forhold til budgetprocessen i 2016 bruge kræfterne på at udarbejde ændringsforslag, der ikke i udgangspunktet er solidariske med regeringens besparelseskorstog mod borgere i kommunerne, men derimod er solidariske med de grupper af borgere, som regeringen og Dansk Folkeparti med sine besparelser med sikkerhed kommer til at ramme på deres daglige virkelighed.
Og bare for at imødegå de idelige bemærkninger fra borgmesteren om vores budgetforslag, så vil det også i 2016 være sådan, at vi fremlægger et fuldt finansieret forslag til budgettet. Det har vi gjort de øvrige år, og det ændrer vi naturligvis ikke på. Vi er udmærket klar over, at borgmesteren ikke vil være enig med os i de politiske forslag, vi fremlægger.
Men helt ærligt, så ville det også være en anelse foruroligende, hvis det var tilfældet!
Jens Bundgaard Nielsen
