Markedsgørelsen af det politiske niveau

Markedsgørelsen af samfundet på alle niveauer, slår nu også tydeligere og tydeligere igennem på den politiske scene. Senest har de radikale meldt ud, at de godt kan leve med nogle af de elementer i udlændingepolitikken, som de ellers har været indædte modstandere af. Socialdemokraterne indtog, efter at de var kommet til regeringsmagten, nogle særdeles iøjnefaldende skift i forhold til deres ellers klart formulerede politiske udmeldinger under valgkampen, og i den borgerlige lejr er der stigende utilfredshed med Venstre, som ikke holder fast i deres hidtidige meldinger på skatteområdet, når det kommer til stykket.
Markedsgørelsen af de politiske partier handler helt banalt om at sikre sig så mange vælgere som muligt. Det betyder, at man forsøger at forme sit politiske produkt sådan, at flest muligt vil købe det på valgdagen. På den måde bliver politik i realiteten en vare ligesom alle mulige andre varer på markedet. Den eneste forskel er, at politikerne ikke primært skal tjene penge, men derimod stemmer, på den vare de forsøger at sælge.
Det, der sker, når politikken på den måde markedsgøres, er først og fremmest, at de grundfæstede politiske holdninger i stigende grad mister deres betydning. I stedet oplever vi derimod en slags politikkens frie bevægelighed. De grundfæstede politiske holdninger bliver dybest set oplevet som en slags besværlige restriktioner for det politiske marked, akkurat som det er tilfældet på det øvrige marked, hvor de store selskaber og finansaktører konstant forsøger at komme af med de restriktioner, der stammer fra den tid, hvor konkurrencesamfundet endnu ikke havde erstattet velfærdssamfundet.
Man kan også sige det sådan, at det, der tager form i disse år, er en slags værdiorienteret fusion mellem det politiske marked og det øvrige marked, som hænger sammen med, at væksten er blevet det helt afgørende mantra for begge parter. I det spil ofres selv de mest kernepolitiske holdninger og værdier tilsyneladende uden tanke for, hvilke konsekvenser det kan få. For når ingen længere kan regne med, at de politiske partier rent faktisk står inde for de holdninger og værdier, som de melder ud og som vi giver dem vores stemmer for at realisere, så ender politik jo med at blive fløjtende ligegyldigt for os som vælgere.
Hvorfor overhovedet stemme, hvis størsteparten af de politiske partier alligevel ender med at gøre det modsatte af, hvad de lige har fortalt os, at de rent faktisk stod for?

Jens Bundgaard Nielsen
Folketingskandidat for Enhedslisten i Aabenraa.