Det er givetvis kommet bag på de gamle partier, at danskerne i den grad har deres egne holdninger på trods af skræmmekampagner fra både de gamle partier, erhvervslivet og en stor del af de faglige organisationer. Der er tale om et markant wake up call til alle de politikere, der tydeligvis ikke gør sig den umage at lytte til de vælgere, som de repræsenterer.
EU fremstår for rigtigt mange danskere som et slaraffenland for lobbyisterne for finanssektoren, de multinationale selskaber, våbenindustrien m.v. Det er i alt for mange sammenhænge de dyre jakkesæt og den indforståede magtarrogance, der sætter dagsordenen for et EU, hvorimod helt almindelige menneskers daglige virkelighed alt for sjældent kommunikeres overbevisende ud fra det teknokratiske univers i EU. Det har ganske vist heller aldrig været meningen, hvilket det oprindelige tankesæt omkring EU’s etablering med al tydelighed viser. Men hvis EU skal have nogensomhelst berettigelse fremover, er det helt afgørende, at den virkelighed, som befolkningerne i Europa selv oplever dag efter dag, ikke længere forsvinder i de sædvanligt afmålte fraser fra politikere, der ikke for alvor har fattet, at vi er blevet immune over for politisk spin uden den seriøsitet og empati, som rigtigt mange efterlyser.
Gårsdagens overbevisende nej er derfor først og fremmest et ja til et langt mere virkelighedsnært demokrati. Det kan derfor også kun undre, at partier som socialdemokraterne, SF og Alternativet har valgt at bakke op om et ja. For SF og Alternativet er det ifølge dagens medier i direkte modstrid med mere end halvdelen af deres vælgere, mens næsten halvdelen af socialdemokraternes vælgere stemte nej. At SF endnu engang i så høj grad er i modstrid med sine egne vælgere kan undre, men efterhånden ikke overraske. Og hvad gælder socialdemokraterne viser afstemningen måske mere end noget andet, at socialdemokraternes rolle som det store samlende folkelige parti i dansk politik er endegyldigt forbi. Alternativets begrundelser for at anbefale et ja har været ganske tåget, og det virker ikke som om, man i Alternativets ledelse ikke har foretaget en mere tilbundsgående demokratisk analyse af folkeafstemningens forudsætninger.
Afstemningen viser også med al mulig tydelighed, at EU i sin nuværende ufolkelige og virkelighedsfornægtende form har forpasset chancen for at fremstå som det fælles billede på den åbenhed og frihed, som demokratiet baserer sig på. Men afstemningen viser også, at et flertal i den danske befolkning netop ønsker et fællesskab, der i langt højere grad handler om livet, som det leves i virkeligheden. Og ikke et lukket og gammeldags teknokratisk monstrum, der i det skjulte plejer magtelitens interesser.
Derfor var den 3. december 2015 en smaddergod dag for de værdier, som, når det kommer til stykket, bliver de allervigtigste i forhold til fremtidens politiske udvikling. Både i EU og i Danmark.
Jens Bundgaard Nielsen
