Folkeskolereformen og den måde, som den blev gennemført på, var et eksemplarisk klart udtryk for, hvordan magtens arrogance tager sig ud, når den for alvor træder i karakter. Men kan vi vide, hvad konsekvenserne af en sådan magtdemonstration mon bliver?
Det kan vi faktisk godt. I Sverige har man nemlig netop offentliggjort en udredning om konsekvenserne af den svenske folkeskolereform, som har lidt flere år på bagen end den danske, og som man derfor også kan vurdere resultaterne af. Udredningen, som den svenske regering selv har bedt om, er foretaget af Leif Lewin, som er tidligere professor i statskundskab ved universitet i Uppsala, og blev offentliggjort for et par uger siden.
Ikke mindst set i lyset af, at det netop er kommet frem, at det er konsulenter fra McKinsey, der af en eller anden grund skal sikre implementeringen af folkeskolereformen herhjemme, er der grund til at bide ekstra meget mærke i, hvad Leif Lewin i sin udredning konkluderer omkring netop implementeringen af folkeskolereformen i Sverige.
Han konkluderer, at man naturligvis skal følge op på, om reformen bliver implementeret. Problemet er, ifølge udredningen, at kontrollen kan blive “alt for vidtgående”. En af grundene hertil er, at “politikerne synes at undervurdere, hvor ressourcekrævende kontrollen og resultatstyringen reelt bliver i praksis.” I Sverige fik det ifølge udredningen den konsekvens, at der var en tendens til, “at i stedet for at fremme lærernes professionelle autonomi, fik reformen tværtimod tendens til at binde lærerne til mekanisk dokumentation”.
Udredningen konkluderer, at: “styringen kan på en uheldig måde komme til at fokusere på det, der er målbart, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som at det også er bedst set ud fra et pædagogisk perspektiv. Derved risikerer skolen at blive en del af målbarhedssamfundet, som med sine præferencer for det banalt målbare kan komme til at kolonisere skolen, så den begynder at fokusere på helt andre drivkræfter og en helt ny mentalitet! Målbarhedssamfundet udgør derfor et generelt problem for enhver velfærdsstat, som løbende tillemper mål- og resultatstyringen.”
Se, det var konkret viden fra vort svenske broderfolk, som politikerne ellers så heftigt plejer at henvise til. Men meget tyder på, at vi herhjemme er mere trygge ved konsulenter fra McKinsey end ved konkret viden fra broderfolket.
Jens Bundgaard Nielsen
