Der er mange måder at tage ansvar på.
Den socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon, udtaler i hver anden sætning vedrørende salget af Dong-aktier til verdens absolut mest indflydelserige finansspekulanter i Goldman Sachs, at han tager ansvar for ikke blot Dong, men også markedets tillid til den danske stat, og for de danske skatteborgere. Han er, forstår mand, en enormt ansvarlig finansminister.
Problemet er imidlertid, at Bjarne Corydon ikke kan tage ansvar på vegne af Goldman Sachs. Og er der noget, der har kendetegnet Goldman Sachs, er det total tilsidesættelse af ansvarlig etik og moral. Det har til gengæld givet GS en enorm indflydelse på væsentlige økonomiske og politiske beslutningsprocesser ikke bare i USA, men i store dele af verden. En indflydelse, som GS uden skrupler primært bruger til at tilgodese og udbygge egne interesser. Så hvis du tror, at det ville være et forsøg værd at runde beslutningstagerne i GS for at drøfte, hvordan vi i fællesskab kan gøre verden til et bedre sted for kommende generationer, så er du galt afmarcheret. Rigtigt galt!
Alt sådan noget kan en socialdemokratisk finansminister naturligvis ikke gå og tumle rundt med. Så bliver det ganske enkelt alt for indviklet at skulle være ansvarlig. Og det vil den socialdemokratiske finansminister jo rigtigt gerne være. Altså bare Ikke lige i forhold til alt det der med etik og moral, for det er der, set med regeringens øjne, ikke rigtigt noget økonomisk perspektiv i. Så havde man jo nok afsøgt markedet for samarbejdspartnere på en lidt anden måde.
Bjarne Corydon henviser gang på gang til, at det allerede for ti år siden blev besluttet, at Dong’ s aktier skulle børsnoteres. Og, siger han med dyb alvor, sådan noget kan han som ansvarlig finansminister ikke løbe fra. Derimod kan man åbenbart sagtens løbe fra, at ledende socialdemokrater I løbet af de ti år meget klart har givet udtryk for afstandstagen til netop finansspekulanter som GS. Helle Thorning Schmidt har oven i købet skrevet om det i en bog, som udkom for 6-7 år siden. Men sådan er det i politik. Der er noget, du ikke kan løbe fra og så er der noget, du godt kan løbe fra. Alt det der med politiske holdninger til etik og moral for eksempel.
Og helt ærligt, så kan man vel heller ikke forlange, at en finansminister skal bruge tid på fnidder som politiske holdninger, etik og moral, hvis der også skal være tid til at være en ansvarlig politiker, der træffer vigtige beslutninger på fællesskabets vegne!
Jens Bundgaard Nielsen, folketingskandidat EL Aabenraa
