Der er nogle fladtrådte politiske mantra’er, som man bare bliver så hamrende træt af at høre gentaget af alvorligt messende borgerlige jakkesæt. “Det skal kunne betale sig at arbejde” er et af dem. Og når man som Lars Løkke ovenikøbet kan sætte trumf på og fortælle, at der vistnok engang var en eller anden, der fortalte sin arbejdsgiver, at han ikke syntes, at det kunne betale sig at arbejde, så har vi jo den rene skinbarlige evidens for det fladtrådte mantra, ikke sandt? At manden måske i virkeligheden bare syntes, at arbejdspladsen var helt ude i hampen, men ikke lige kunne lide at sige det, hører vi ikke noget om. Men det kunne jo sagtens være tilfældet.
Bag det fladtrådte mantra ligger en kynisk neoliberal ideologi, som går ud på at forringe løn-og arbejdsvilkårene for de lavestlønnede. Det har man arbejdet meget dedikeret på i det såkaldte Stoiber-udvalg i EU i efterhånden en del år.
Det fladtrådte politiske mantra tager ikke smålige hensyn til den faktuelle realitet. Den faktuelle realitet er nemlig, at hvis ham der gutten, som Lars Løkke refererer til, var enlig og over 30 år, ville han med sit job til 22.300 om måneden have en gevinst på 49,200 kroner om året. Efter skat. Det svarer til en forøgelse af mandens månedlige rådighedsbeløb på 4,100 kr. Så ved jeg godt, at Lars Løkke sikkert lidt småhånligt vil sige, at det er der måske nogle, der kan købe et nyt jakkesæt for, hvis de altså stiller tilpas beskedne krav til deres outfit. Men for langt de fleste af os, er 4,100 kroner om måneden til at tage og føle på. Og det er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds aktuelle beregninger lige præcist forskellen på at være på kontanthjælp og have et job til 22.300, hvis man er enlig forsørger over 30 år uden børn.
Desuden fortæller forskere, som har brugt rigtig lang tid på at undersøge de her ting, at de ikke kan finde nogetsomhelst belæg for, at for eksempel kontanthjælpsmodtagere bevidst fravælger et arbejde, fordi de ikke rigtigt synes, at det kan betale sig. Tværtimod vi langt de fleste gerne have et job, men der er bare ikke nogle jobåbninger til dem.
I virkeligheden er det usselt at anvende fladtrådte politiske mantra’er, som for det første er uden sammenhæng med virkeligheden, men som ikke mindst forstærker den umenneskelige og asociale mobning af de udsatte grupper i samfundet, som vi har set kørt i stilling fra store dele af det politiske spektrum i de senere år.
Vi skal tværtimod blive langt bedre til at afhjælpe udsatheden og stille krav til et mere fleksibelt arbejdsmarked, sådan som vi Enhedslisten har gjort det.
Det er vejen frem.
Jens Bundgaard Nielsen
folketingskandidat for Enhedslisten
