Da Bjarne Corydon og andre ledende socialdemokrater for 3 år siden glædestrålende slog fast, at det var tid til at sige farvel til velfærdssamfundet og i stedet hylde konkurrencesamfundet som vores nye fælles virkelighed, åbnede socialdemokraterne i realiteten en politisk ladeport for demonteringen af velfærd og god faglighed på den ene side og for en hidtil uhørt dehumanisering af samfundet på den anden side. Den nye lille Venstre-regering har med kyshånd grebet muligheden for at forfølge det spor, som den socialdemokratisk ledede regering lagde ud, da den fejlagtigt troede, at det var det spor, som ville føre direkte til bibeholdelse af regeringsmagten. Socialdemokraterne tog naturligvis fejl, og nu smager de så deres egen medicin, blot i mere koncentrerede doser.
Et godt eksempel er den sygedagpengereform, som socialdemokraterne var med til at vedtage sidste sommer trods markante advarsler fra blandt andet Enhedslisten.
Helt aktuelle undersøgelser fra henholdsvis Ankestyrelsen og Dansk Socialrådgiverforening tydeliggør blandt andet, at den 22 ugers frist for forlængelse af sygedagpengene, som reformen medførte, ganske enkelt ikke er tilstrækkelig til at skaffe de nødvendige oplysninger om konsekvenserne af, og dermed de menneskelige og sociale prognoser for, et stort antal af de mennesker, der ulykkeligvis er blevet ramt af alvorlig sygdom som for eksempel cancer. Hele 66 procent af de adspurgte socialrådgivere i jobcentrene giver således udtryk for, at fristen på 22 uger er ensbetydende med et uforsvarligt fagligt vurderingsgrundlag for de sygdomsramte mennesker, det drejer sig om. Man kan også sige det sådan, at det faglige grundlag, som beslutningerne om disse mennesker fortsatte skæbne skal træffes på, ganske enkelt ikke er tilvejebragt på betryggende vis.
I det nu nedlagte velfærdssamfund var netop den faglige validitet stadig et relativt afgørende parameter for, hvilke faglige løsninger der blev peget på, når et menneske havde brug for en særlig indsats, for eksempel på grund af alvorlig sygdom. Men i konkurrencestaten maksimeres et ensidigt og særdeles unuanceret fokus på kommunernes økonomi stadigt mere, mens der samtidigt – ofte umærkeligt for den enkelte borger – sker en markant minimering af fokus på såvel den faglige kvalitet i kommunerne som på kommunernes menneskelige og sociale ansvar i forhold til sine borgere.
Det betyder for sygedagpengemodtagerne, at de nu bliver hældt over på den såkaldte ressourceforløbsydelse efter 22 uger, selvom der ikke er sket en konkret og fagligt velfunderet afklaring af deres fremadrettede livssituation, herunder sygdomsprognose. Derved falder den ydelse, de pågældende mennesker modtager fra det offentlige, ganske markant. Det enkelte menneske mister således uforskyldt en væsentlig del af sin økonomi, mens kommunerne tilsvarende sparer penge. Det er med andre ord helt i tråd med den herskende neoliberale trend i dansk politik.
Dansk Arbejdsgiverforenings forlængede arm i regeringen, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, kan sådan set godt se, at det nok ikke er helt optimalt set fra de alvorligt syge menneskers side. Men han kan til gengæld ikke se, at det problem, som ovennævnte undersøgelser entydigt peger på, nemlig mangelfuld tid til en ordentlig og fagligt velfunderet afklaring af det enkelte menneskes fremadrettede livssituation, er noget, man bør tage så alvorligt, at det bør ændres, for så får de alvorligt syge mennesker jo, efter hans mening, ikke den nødvendige tilskyndelse til at “komme tilbage til arbejdsmarkedet i tide”!
I Enhedslisten vil vi bekæmpe den tiltagende dehumanisering i dansk politik og den stadigt mere markante tilsidesættelse af den faglighed, som for eksempel socialrådgiverne i jobcentrene repræsenterer. Det duer simpelthen ikke med et samfund, hvor medmenneskelige hensyn bliver affærdiget med bemærkninger om, at så kommer man jo ikke tilbage til arbejdsmarkedet i tide.
Måske dør man ligefrem af sin cancer, inden man når det!
Jens Bundgaard Nielsen
