I Enhedslisten har vi siden juni måned arbejdet med vores forslag til budget 2018. Vores forslag til budgettet afspejler i vidt omfang også de 16 politiske temaer, som vi går til valg på, og som du kan læse mere om her på hjemmesiden.
Vi har valgt at stå uden for Thomas Andresens budgetforlig med samtlige øvrige partier, fordi vi synes, at det er vigtigt med nogle nye og mere borgernære udgangspunkter for de politiske beslutningsprocesser. Langt mere involvering af den viden, som borgerne selv har om deres egen virkelighed. Langt mere fokus på, hvordan Aabenraa Kommune kan udvikle sig til en grøn og bæredygtig kommune. Langt mere fokus på, hvad udviklingen af kvalitet i den borgernære velfærd reelt betyder for det enkelte barn, den enkelte unge, det enkelte ældre menneske.
Normeringer i forhold til ældreområdet udover budgetforlig
Livsglæde og trivsel for ældre og gamle mennesker
Normeringer daginstitutioner udover budgetforlig
Ansættelse af klimatovholder og udvikling af en samlet plan for grøn omstilling
Sammenhængende forebyggelsesstrategi mod stress
Analyse af fattigdom og hjemløshed i Aabenraa Kommune
Den vigtige fritid – hvor blev den lige af?
Hvad siger de psykisk udfordrede børn og unge selv?
Børn sætter ord på, hvad udsathed betyder for dem selv
Inklusion vurderet med elevernes øjne
Lad os nu få den borgerrådgiver!
Børns Rettigheder
Ligestilling
Faglig vidensopsamling
Tidlig indsats – Plan for involvering af faggrupper i fællesskab
Udvikling af Idebank i forhold til bedre udnyttelse af ytringsfriheden blandt faglige ledere og fagpersoner
Familie og Ungecentret/nulstilling af besparelse
Tilskud til specialefterskoler/nulstilling af besparelse
Uvildig rengøringsanalyse skoler/daginstitutioner
Lettere adgang til midlertidige hjælpemidler
Offentlige toiletter/handicaptoiletter
Udvidelse/fornyelse af nødkaldeanlæg i hjemmeplejen
Etablering af småbørnsgrupper
Ny/samlet daginstitution i Padborg/Skovbrynet
Tidligere pædagogseminarium påbegyndes klargjort til Fjordskolen
Sådan har vi fundet pengene 1. – 8.
Normeringer i forhold til ældreområdet udover budgetforlig
I realiteten er der brug for et markant løft på ældreområdet. Budgetforliget forsøger at bøde på de mest akutte behov, og det er vi i Enhedslisten naturligvis tilfredse med, selvom vi langt fra finder det tilstrækkeligt. Desuden savner vi, at den enkelte ældres helt døgnkonkrete virkelighed bliver tydeliggjort som udgangspunkt for den politiske stillingtagen til, hvordan Aabenraa Kommune udvikler sin ældrepolitik. Det helt centrale politiske omdrejningspunkt må være, at realiseringen af kommunens fremtidige ældrepolitik i højest mulige grad netop matcher med den enkelte ældres helt døgnkonkrete virkelighed og de behov for aktiviteter, omsorg og kontakt, som denne helt livsnære virkelighed afspejler.
Til de ældres døgnkonkrete virkelighed hører i høj grad aften- og nattetimerne. Det er velkendt, at bemandingen med fagligt uddannede aften – og nattevagter er ude af trit med et tilstrækkeligt og blot nogenlunde dækkende fagligt niveau. Derfor foreslår Enhedslisten, at der afsættes yderligere kr. 850,000, som målrettes tilførsel af fagligt uddannede aften – og nattevagter. Vi er fuldt ud opmærksomme på, at det ikke bringer kommunens ni plejehjem på faglig omgangshøjde, men det vil være en tiltrængt håndsrækning til de ældre, som naturligvis har et reelt behov for omsorg og kontakt også efter kl. 18,00.
Der foreslås derfor afsat kr. 0,850 mio. udover budgetforligets ramme målrettet aften- og nattefunktioner på plejehjemmene i årene 2018 – 2021
Livsglæde og trivsel for ældre og gamle mennesker
Enhedslisten foreslår, at der udvikles et livsglæde- og trivselsbarometer, så man indenfor ældreplejen i Aabenraa Kommune fremover vil kunne tage udgangspunkt i ældre og gamle menneskers egne tanker om, hvad der er mest befordrende for deres livsglæde og trivsel i deres døgnkonkrete virkelighed. Det foreslås derfor, at der med udgangspunkt i kvalitative interviews med 30 ældre og gamle mennesker, som ældreplejen er i kontakt med på den ene eller anden led, udarbejdes et konkret og befordrende livsglæde- og trivselsbarometer.
Der afsættes kr. 0,200 mio. til tilbundsgående interviews og efterfølgende konkretisering af et kommunalt livsglæde- og trivselsbarometer for ældre og gamle mennesker med tilknytning til ældreplejen.
Normeringer daginstitutioner udover budgetforlig
Den helt tidlige indsats for 0- 2-årige børn er i forskningen gentagne gange blevet fremhævet som overordentlig vigtig for børnenes udvikling af selvværd og tillid til egne kompetencer. Derfor foreslår Enhedslisten, at der afsættes kr. 800.000 til normeringer målrettet den helt tidlige indsats. Indsatsen tager naturligvis udgangspunkt i børnene, men vi opfatter det samtidigt som vigtigt, at der skabes tid og rum for at prioritere en mere udstrakt forældrekontakt i forhold til de pågældende småbørnsfamilier.
Den helt tidlige forebyggende indsats bør være et adelsmærke for Aabenraa Kommune, og bør blandt andet sættes i relation til, at der årligt bruges ca. 90 mio. kr. til anbringelser af børn og unge, selvom man har skåret betragteligt ned på de dyreste anbringelsesformer. Den helt tidlige indsats er utvivlsomt en væsentlig faktor i forhold til at få nedbragt anbringelsestallene. Derfor anbefaler Enhedslisten, at der afsættes 0,800 mio. årligt målrettet den helt tidlige indsats i vuggestuer og småbørnsgrupper.
Ansættelse af klimatovholder og udvikling af en samlet plan for grøn omstilling
Enhedslisten ønsker, at Aabenraa Kommune får sat et helt anderledes visionært og fremadrettet aftryk på udviklingen af Aabenraa Kommune som en dynamisk grøn kommune, som samtidigt vil kunne appellere til den stigende del af befolkningen, der prioriterer bæredygtighed, økologi og biodiversitet som et konkret parameter, når de fremover skal bosætte sig. Der ansættes en klima-tovholder, der i samarbejde med bl.a. erhvervslivet og civilsamfundet kan være det nye samlende omdrejningspunkt i forhold til at researche, analysere, undersøge støttemuligheder i bl.a. EU, forberede nye partnerskaber, som både involverer erhvervslivet og grupper af borgere m.v. Målet er at gøre Aabenraa Kommune kendt og attraktiv for sine ambitioner som grøn kommune.
Indfaldsvinkler til arbejdsopgaver, for eksempel:
- fremme udviklingen og anvendelsen af nye grønne teknologier og produktionsformer
- fremme erhvervslivets muligheder for grøn erhvervsudvikling, bl.a. med udgangspunkt i ny forskning
- udvikling og realisering af projekter, der kan være med til at fremme bæredygtighed – gerne i samarbejde med andre kommuner, i EU-regi m.v.
- nyt fokus på energibesparende muligheder
- nyt fokus på bæredygtig produktion
- nyt fokus på bæredygtigt og miljøvenligt forbrug
- udvikling af integreret og helhedsorienteret kommunal handleplan for fremme af bæredygtighed, herunder udvikling af model for at implementere et grønt regnskab i forhold til kommunal virksomhed på tværs af forvaltningerne
- sikre alternativ til kommunal anvendelse af sprøjtegifte
- styrke tiltag til gavn for naturen og biodiversiteten i Aabenraa Kommune
Der afsættes kr.0,650 mio. i budget 18 og i de følgende år
Sammenhængende forebyggelsesstrategi mod stress
Aktuelle undersøgelser viser, at stress nu betragtes som den klart største udfordring blandt de erhvervsaktive danskere. Samtidigt vurderer Trygfonden, at omkring 20 % af de danske børn vil få behandlingskrævende psykiske problemer fremover, og aktuelt vurderes det, at 430,000 danskere hver dag lider under alvorlige symptomer på stress. Derfor foreslår Enhedslisten, at Aabenraa kommune udvikler en sammenhængende forebyggelsesstrategi mod stress. Vi foreslår, at der ansættes en koordinator, der i udstrakt samarbejde med alle relevante parter, formulerer Aabenraa kommunes nye sammenhængende strategi for forebyggelses af stress på det personlige og arbejdsmæssige plan.
Vi er helt på det rene med, at mange politikere kan have svært ved at erkende eller anerkende stress som et konkret og stadigt voksende samfundsmæssigt problem, men såvel de menneskelige som de samfundsmæssige omkostninger, f.eks. i forhold til sygefravær, gør det indlysende at forholde sig til, hvordan man fra kommunal side kan inspirere og motivere til konkrete forebyggelsestiltag.
Der afsættes kr. 0,500 mio. i 2018 – 2019
Analyse af fattigdom og hjemløshed i Aabenraa Kommune
Antallet af fattige, herunder børn, der rammes af fattigdom, er stigende. Ikke mindst på grund af det såkaldt moderne kontanthjælpsreform. Det samme gælder antallet af hjemløse, hvor antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år er fordoblet på ganske få år.
Enhedslisten foreslår derfor, at der foretages en analyse af henholdsvis fattigdom og hjemløshed i Aabenraa Kommune. Det foreslåes, at man inddrager organisationer, som yder humanitær indsats i Aabenraa Kommune, almene boligselskaber m.v.
Formålet udover afdækning skal være at udarbejde en mere langsigtet kommunal handlingsplan, som involverer de frivillige aktører, almene boligselskaber m.v.
Der afsættes kr. 0,160 mio. til analyse og formulering af fremadrettet handlingsplan.
Den vigtige fritid – hvor blev den lige af?
Netop i disse dage fejrer folkeskolereformen og dermed også de lange skoledage 3 års fødselsdag. Resultatet har været en markant nedprioritering af både børns fritid og af de fritidsinstitutioner, som både mindre og større børn tidligere profiterede af. Kvaliteten dalede, mens forældrebetalingen steg, og børnenes frie tid forsvandt. Kort fortalt blev fritidsordningerne ofret uden skygge af evidens for, at det ville have en positiv effekt på læringen. Tværtimod har grundige forskningsundersøgelser fra bl.a. SFI klart konkluderet, at gode fritidstilbud var afgørende vigtige for ikke mindst den gruppe af børn og unge, som vi omtaler som personligt og socialt udsatte. Også i forhold til læring, fordi integrering i gode fritidstilbud ganske enkelt er med til at forbedre børnenes og de unges samlede livssituation og dermed også deres læringspotentiale.
På den baggrund forslår Enhedslisten derfor som en alternativ fejring af folkeskolereformens 3 års fødselsdag – at der gennemføres en undersøgelse af, hvad de 6-18-årige børn og unge selv peger på som attraktive fritidstilbud og fritidsmuligheder i det hele taget. Det foreslås derfor, at der foretages semistrukturerede kvalitative interviews med 30 børn og unge i alderen 6- 18 år, herunder både børn og unge fra by- og landdistrikter.
Der afsættes kr. 0,125 mio. i 2018 til gennemførelse og formidling af en sådan undersøgelse
Hvad siger de psykisk udfordrede børn og unge selv?
Enhedslisten foreslår, at der oprettes et formidlings- og høringspanel for repræsentanter for de børn og unge, der er i kontakt med børne- og ungepsykiatrien. Vi anser det for særdeles væsentligt, at de børn og unge, som enten er eller netop har været i et forløb i forhold til konkrete psykiske udfordringer, får mulighed for selv at definere og formidle, hvilke erfaringer de har gjort sig, og hvilke forslag til forbedringer og andre måder at gøre tingene på, som de anser som væsentlige at formidle til både det faglige system og politikerne.
Trygfonden vurderer, at 1/5 af alle danske børn vil få psykiske udfordringer, der kan være behandlingskrævende. Der er altså al mulig grund til at etablere en platform, så de pågældende børn og unge selv får mulighed for at formidle deres egen viden om, hvad de oplever i forbindelse med at være psykisk udfordrede. Det vil ansatte i daginstitutioner, skoler og Børn og Familie utvivlsomt også kunne profitere af.
Der afsættes kr. 0,050 mio. til udviklingsomkostninger i 2018.
Børn sætter ord på, hvad udsathed betyder for dem selv
Der foretages 30 kvalitative interviews med børn og unge i alderen 8-15 år, der er karakteriseret som udsatte, for at høre dels, hvordan de selv oplever udsatheden, dels hvad de synes, man kunne gøre anderledes og bedre for at afhjælpe den udsathed, de dagligt lever med og i. Der udarbejdelse interviewguide, interviewfase samt skriftlig formidling af børnenes input til både de professionelle og politikerne.
Der afsættes Kr. 0,145 mio. i 2018
Inklusion vurderet med elevernes øjne
Det er vigtigt, at vi får mere at vide om, hvordan elever, der er omfattet af ønsket om inklusion i folkeskolen, selv vurderer udfordringer og muligheder i forhold til at blive inkluderet i fællesskabet. Der foretages 20 kvalitative interviews med elever i alderen 10-15 år fra 5 forskellige skoler i Aabenraa kommune for at få inklusion belyst med udgangspunkt i de elever, det hele handler om.
Der afsættes kr. 0,145 mio. i 2018 til udarbejdelse af interviewguide, interviewfase samt skriftlig formidling.
Lad os nu få den borgerrådgiver!
Omkring 1/3 af landets kommuner har allerede set de indlysende fordele ved at ansætte en borgerrådgiver, og tendensen er stigende. Dels vil det styrke borgernes retssikkerhed, men det vil i høj grad også tilføre både de involverede faggrupper samt politikerne vigtig information og nødvendig viden om, hvor der er mulighed for at kvalificere kommunens indsats i forhold til borgernes konkrete livssituation. Hvis Aabenraa Kommune stadig stiller sig på bagbenene i forhold til en borgerrådgiver, vil kommunen på et tidspunkt uvægerligt komme til at befinde sig i en mindre gruppe af kommuner, som stædigt opretholder en gammeldags modstand imod at bliver klogere på, hvordan kommunen egentlig fungerer i praksis i forhold til sine borgere.
Der afsættes kr. 0,650 mio. i budget 18 og de følgende år.
Børns Rettigheder
Aktuelle undersøgelser viser, at børn ved for lidt om deres rettigheder. For eksempel viser en undersøgelse gennemført for Institut for Menneskerettigheder og Unicef, at kun 21% af danske folkeskoleelever i 6. – 10. klasse mener, at de har et bare nogenlunde kendskab FN`s Børnekonvention, mens hele 64% oplyser, at de ikke kender noget til børns rettigheder i det hele taget.
Enhedslisten foreslår derfor, at en arbejdsgruppe, der involverer både lærere og elever, sammen udvikler et konkret undervisningsmodul. Arbejdsgruppen udarbejder et konkret og inspirerende forslag, som formidles til skoler, herunder elevråd og skolebestyrelser.
Der afsættes kr. 0,080 mio. i 2018 til udviklingsomkostninger.
Ligestilling
Aabenraa Kommune har i nogle år brilleret ved ikke at have nogen form for sammenhængende og klart formuleret politik eller strategier i forhold til ligestilling. Enhedslisten skal derfor opfordre til, at der i 2018 udarbejdes en progressiv og ambitiøs ligestillingspolitik med de mest indlysende strategier for implementering på alle niveauer i kommunen.
Vi lever altså i år 2017!
Udviklingsomkostninger kr. 0,125 mio. i 2018
Faglig vidensopsamling
Enhedslisten foreslår, at der i 2018 udvikles et overskueligt og fremadrettet koncept, som betyder, at Aabenraa Kommune i langt højere grad udvikler de enkelte fagområder med udgangspunkt i den viden, som kommunens egne faglige ledere og fagpersoner hver eneste dag får tilført qua deres arbejde ude i virkeligheden.
Det er og bliver de faglige ledere og fagpersoner, der i det daglige er sammen med borgerne i alle aldre, som med afstand har den største indsigt og viden i forhold til borgernes daglige virkelighed. Denne indsigt og viden skal bringes langt mere koordineret og tværfagligt i spil.
Kan det lade sig gøre? Ja, selvfølgelig kan det lade sig gøre!
Udviklingsomkostninger: kr. 0,125 mio. i 2018
Tidlig indsats – Plan for involvering af faggrupper i fællesskab
Det er fint med nye indsatsstrategier i ft tidlig indsats. Vi savner imidlertid en nødvendig og gennemarbejdet plan for, hvordan de involverede faggrupper i fællesskab kan implementere en kontinuerlig og tværfaglig metode til fælles vidensudvikling med udgangspunkt i de konkrete erfaringer fra de respektive faggruppers egne møder med de børn og forældre, som den tidlige indsats retter sig mod. Netop fordi de involverede faggrupper møder børnene i vidt forskellige sammenhænge, vil en tværgående vidensudvikling være særdeles værdifuld.
Kan det lade sig gøre? Ja, selvfølgelig kan det lade sig gøre!
Udviklingsomkostninger kr. 0,125 mio. i 2018.
Udvikling af Idebank i forhold til bedre udnyttelse af ytringsfriheden blandt faglige ledere og fagpersoner
Faglige ledere og fagpersoner, der i det daglige er tæt på borgere i alle aldre, opsamler uvurderlig viden om både de udfordringer og de muligheder, som kvalificering af de faglige indsatser rummer. Forudsætningen for, at al denne praksisnære viden bliver kendt af politikerne, er, at den bliver formidlet. At der etableres nogle platforme, som de faglige ledere og fagpersonerne kan ytre sig fagligt målrettet ud fra. Der er brug for en langt mere direkte formidling af de praksiserfaringer, som faglige ledere og fagpersoner dagligt opsamler i deres mange møder med borgere i alle aldre.
Der afsættes kr. 0,085 mio.kr. i 2018 til at interviewe 30 faglige ledere og fagpersoner fra forskellige borgernære indsatsområder med hensyn til at få deres input og visioner for, hvordan ytringsfriheden fremover kan afspejle sig langt mere i praksis. Herunder hvilke udfordringer og muligheder, som de faglige ledere og fagpersonerne selv oplever som allermest relevante at forholde sig til i den sammenhæng.
Familie og Ungecentret/nulstilling af besparelse
I følge forvaltningens egne budgetbemærkninger er der ingen begrundelse for reduktionen. Virker som det bare er et slag på tasken. Eneste bemærkning er, et det skal ske ved naturlig afgang. Finder det er en usaglig måde at gennemføre besparelser på.
Afviser besparelsen på 0,230 mio. i 2018 – 2021
Tilskud til specialefterskoler/nulstilling af besparelse
I flg. Forvaltningens eget notat vil en besparelse give øget pres på normalundervisningen og specialklasse undervisningen, da eleverne sandsynligvis vil fravælge efterskolen. Øget pres på Børn og familieområdet, da der kan være familier, der ikke er i stand til at varetage forældreopgaven, hvis deres unge ikke er på efterskole. Der er en forventning om, at en del familier vil søge den øgede betaling dækket i Børn og familie – hvor de tidligere kun har søgt dækning for 20.000 kr. Antages det, at 25 % af forældrene vil gøre det, anslås den afledte effekt til ca. 0,175 mio. kr. på årsbasis
Afviser besparelse på 0,395 mio. i 2018 og 0,700 mio. i 2019 – 21
Uvildig rengøringsanalyse skoler/daginstitutioner
Det er efterhånden velkendt, at privatiseringen af rengøringen på en række kommunale arbejdspladser har været ensbetydende med mærkbart dalende kvalitet, hvilket for eksempel har betydet, at ansatte på de kommunale arbejdspladser selv må bruge deres tid på at dække de værste mangler. Konsekvenser kan være mere sygdom blandt børn, ældre og personale. De rengøringstakter, som den offentlige og den privatiserede rengøring tager udgangspunkt i, er hhv. 100 og 130. Det i sig selv fortæller lidt om forskellen.
Samtidigt fungerer det uvildige tilsyn med den privatiserede rengøring åbenbart sådan, at tilsynet varsles nogle dage i forvejen, så der er mulighed for at sikre sig, at alt ser tilforladeligt ud, når tilsynet afvikles.
Enhedslisten skal derfor foreslå, at der foretages en uvildig analyse af hhv. den kommunale og den privatiserede rengøring. Herunder, at faglige ledere og fagpersoner involveres via semi-strukturerede kvalitative interviews.
Der afsættes 0,100 mio. i 2018.
Lettere adgang til midlertidige hjælpemidler
Ved vedtagelse af budget forliget i 2016 blev der sparet 0,500 mio. på området, til trods for at man vidste at sygehusene har skærpet kriterierne for at afhjælpe borgeren. Borgere, som har et konkret defineret behov for et specifikt hjælpemiddel, bør få dette stillet til rådighed. I 2016 tog Senior rådet skarp afstand for besparelser på dette område.
Der afsættes 0,250 mio. i årene 2018 – 2021
Offentlige toiletter/handicaptoiletter
Ved vedtagelse af budgetforliget i 2016 blev det besluttet at spare 0,150 mio. kr. Forvaltningen skulle tilpasse besparelsen. Kommunen havde inden besparelsen ca. 10 offentlige toiletter samt 2 toiletter, hvor der var overenskomst med en privat virksomhed. Enhedslisten finder, at der bør ske en nødvendig opjustering med fokus på handicapvenlige toiletfaciliteter.
Der afsættes kr. 0,150 mio. i årene 2018 – 2021
Udvidelse/fornyelse af nødkaldeanlæg i hjemmeplejen
Der opleves stadig en utryghed blandt ældre borger i kommunen, hvis de har fået afslag på ansøgning om nødkaldeanlæg, blandt andet fordi flere borgere forbliver i eget hjem længere end tidligere. For at afhjælpe denne utryghed foreslår Enhedslisten, at der afsættes kr. 0,250 mio i 2018 til nyanskaffelser og fornyelse.
Der afsættes kr. 0,250 mio. i 2018
Etablering af småbørnsgrupper
Der afsættes kr. 0,200 mio. i årene 2018 – 2021.
Der har gennem en årrække været afsat en pulje til etablering af småbørnsgrupper efter ansøgning fra institutionerne. Det er Enhedslistens opfattelse, at der er faglig fornuft i at opretholde denne mulighed. Bl.a. set i lyset af stigende fødselstal og forventet afledet effekt heraf.
Ny/samlet daginstitution i Padborg/Skovbrynet
Der afsættes 1 mio. kr. 2019 til projektering – 6 mio. kr. 2020 og 7 mio. i 2021 –
I første oplæg til daginstitutionsstrukturen i var der tale om en institution i Padborg området. Efterfølgende har udvalget taget strukturen op til fornyet drøftelse senest i januar 2017 efter afholdt dialogmøde med institutioner i Padborg området.
I investeringsoversigt til budget er der afsat midler til institution ved Lyreskovskolen. Herudover er der nu et ønske om samling af Skovbrynet og Søndermose på en matrikel ved Skovbrynet (fane 13 note 40 i budgetmateriale til budgetseminar).
Der bør aktuelt reserveres plads til samlingen ved Skovbrynet.
Tidligere pædagogseminarium påbegyndes klargjort til Fjordskolen.
Der flyttes 10 mio. kr. i 2018 fra yderligt anlæg i Kruså
Resterende anlægsmidler findes af nyt Byråd ved budgetlægningen i 2018.
Fjordskolen samles på Skolevænget 33 og Dr. Margrethes Vej (Pædagogseminaret). Samlet projekt på 78,750 mio. kr.
Udtalelse fra Fjordskolen forældrebestyrelse og MED udvalg indeholder bl.a. følgende:
Baggrunden for at samle Fjordskolen på en matrikel var en henvendelse fra skolebestyrelsen til forvaltningen den 25. marts 2012, hvor der blev peget på at Fjordskolen kunne overtage bygningerne, der på daværende tidspunkt husede Brundlundskolen. Her var det muligt at bibeholde de muligheder af pædagogisk art, som Aabenraa by giver eleverne på Fjordskolen.
Derfor er det faktuelt forkert, når der gang på gang henvises til, at en samling i Kruså sker på baggrund af bestyrelsens eget ønske. MED-udvalget peger heller ikke under nogen omstændigheder på en samling i Kruså. Gode pædagogiske tanker om en samling af Fjordskolen i Aabenraa må aldrig blive til en samling af Fjordskolen i Kruså, med et forringet pædagogisk tilbud som resultat.
Derfor bliver vores bud på en løsning af skolens pladsproblematikker med henblik på et godt pædagogisk miljø for både børn og voksne en samling af Fjordskolen på henholdsvis Skolevænget 33 og Dronning Magrethes Vej 11-13 (det nuværende pædagogseminarium/UC-syd).
Matriklerne er så tæt placerede, at det giver mulighed for en naturlig deling af afdeling A og B, D og E, samt mulighed for samarbejde når det skønnes pædagogisk relevant. De to matrikler Skolevænget og Dronnings Magrethes Vej vil kunne fungere som én skole, som Kongehøjskolen gør p.t. Det eneste scenarie, vi kan se realiseret ud fra et pædagogisk og pladsmæssigt synspunkt.
Fjordskolens Forældre bestyrelse og MED udvalg lægger vægt på det bynære miljø i og omkring Aabenraa
- Man er en del af nærmiljøet, med de pædagogiske muligheder det giver.
- Man er en integreret del af bybilledet.
- Man har fortsat mulighed for at bruge byen, som man p.t gør.
De gør fx brug af: Specialskolernes idrætsdag på Aabenraa stadium. Dyrskue i Aabenraa. Åben kunstudstilling, museer, Aabenraa bibliotek og gospelkoncert i Sønderjyllandshallen. Besøg i Sct. Nicolai og Høje Kolstrup kirke til høst- og julegudstjeneste samt koncerter og teater på nabo-skolerne. De benytter yderligere Sønderstrand, Kløverstierne og skøjtebanen. Alt sammen noget der ikke er hverken økonomisk eller tidsmæssigt realistisk, hvis man flyttes fra Aabenraa by.
- I forbindelse med overbygningen, 7. – 10. klasse, bruger man byen som en aktiv del af elevernes uddannelsesplan. Hvor ligger indkøbsmulighederne? Hvordan køber jeg ind til aftensmad?
Hvor ligger busstationen, og hvordan tager man en bus? Hvordan finder jeg vej? Hvor ligger der en bagerbutik?
I indskolingen er det især orientering i nærområdet og trafiktræning, der er aktuelt.
Hertil skal siges, at byen (centrum) er uvurderlig og et sted, hvor eleverne kan færdes i trygge og nære omgivelser uden den store trafik.
- Et af målene er, for eleverne bliver livsduelige, selvhjulpne og selvstændige, at de lærer at klare sig og færdes i Aabenraa, gerne på egen hånd. Her ligger de forskellige bo- og aflastningsinstitutioner, STU-tilbud, uddannelsessteder etc. Derved bliver eleverne handlekompetente i forhold til nærmiljøet – de kan selvstændig købe ind og transportere sig hen til skolen/STU-tilbud, nogle kan tage bybussen og andre færdes alene rundt i byen.
- Man har elever, der dagligt cykler eller går til/fra skole og til institutionen Nybro. Andre øver sig i perioder på at tage offentlig transport til og fra skole.
- Man har elever, der selvstændigt kan løse opgaver i nærmiljøet, og mange elever er/har været i erhvervspraktik i Aabenraa; fx Fakta, Aabenraa Låseteknik, biblioteket, Landsarkivet og Naturskolen. Der er etableret et godt samarbejde til disse institutioner/arbejdssteder, der har oparbejdet en forståelse for elevernes kompetencer og behov. Et vigtigt element for at kunne tilrettelægge praktik og brobygning er, at der kan laves en kombinationsaftale omkring praktik: Eleverne får mulighed for at møde ind på skolen for derefter at gå til arbejdspladsen – fra det kendte til det ukendte. Derfor er tilgængeligheden i Aabenraa by væsentlig. Eleverne, der har været i praktik disse steder, er blevet taget godt imod og har fået indsigt i hverdagen i de forskellige erhverv. Eleverne har herved fundet deres retning i forhold til fremtidig arbejde/uddannelse.
- Man har et tæt samarbejde med ungdoms- og uddannelsesinstitutioner i Aabenraa: EUC Syd, ASP-IT, statsskolen, HTX, STU-tilbud (Boinstitutionen Nybro). Flere og flere af eleverne er i erhvervspraktik og brobygning på disse institutioner og vælger efter Fjordskolen en ungdomsuddannelse i lokalområdet.
Sådan har vi fundet pengene:
1.Besparelse vedr. Business Aabenraa:
Enhedslisten fremsatte også i 2016 forslag om besparelser i relation til Business Aabenraa. Vores begrundelse var dels, at vi havde svært ved at se, hvordan en række af de af de events, som BAA var med til at sætte i søen, skulle kunne få nogen specielt udtalt effekt på erhvervslivet eller væksten hos for eksempel virksomheder og butikker i Rødekro, Tinglev, Kliplev, Bylderup Bov eller Kruså m.fl. Eller for den sags skyld , i hvert fald for nogle events vedkommende, nok heller ikke nogen udtalt prangende effekt i Aabenraa. Desuden fandt vi det kritisabelt, at en mere tilbundsgående politisk behandling og vurdering af dels resultater og dels fremadrettede perspektiver for Business Aabenraa ganske enkelt blev udsat til efter vedtagelsen af budgettet. Det betød, at tildelingen af midler til BAA blev godkendt på et ikke specielt gennemsigtigt grundlag. 3 måneder senere afskedigede BAA 3 medarbejdere og efterfølgende forsvandt direktøren også ud af billedet!
I år sker det samme gudhjælpemig igen. En mere tilbundsgående politisk stillingstagen til dels resultater dels fremadrettede perspektiver bliver skubbet til efter at budgettet i realiteten er vedtaget. For at gøre det hele endnu mere broget, besluttede Økonomiudvalget i november 2016, at der skulle udarbejdes en evaluering af BAA i løbet af foråret 2017. Os bekendt har Økonomiudvalgets medlemmer ikke set noget til den rapport, de selv har bestilt, selvom den må formodes at have ligget klar siden 1. juni.
På den baggrund finder vi det fra Enhedslistens side i realiteten også problematisk, at man har besluttet at tilføre BAA et rammeløft, inden man overhovedet har haft mulighed for at tage politisk stilling til muligt væsentlige input og fremadrettede perspektiver for BAA i den evalueringsrapport, som Økonomiudvalget selv har bedt om – vel netop for at have et mere solidt udgangspunkt for de politiske drøftelser.
Vores besparelsesforslag på kr. 0,600 mio. relaterer sig til den del af eventpuljen, der ikke på forhånd er afsat til hhv. markering af genforeningen og shop i city.
2. Byggesags gebyrer
Nedsættelse af byggesagsgebyrer reduceres.
Det er Enhedslisten holdning, at udgiften til behandling af sager bør beregnes efter den faktiske pris – Taxameter ordning – Dog bør frivillige foreninger friholdes.
Reduceres fra 1 mio. kr. til 0,200 mio.
3. Business Aabenraa: fokus på velfærd og byg
Udsættes med opstart til 2019, så der spares 0,500 mio. i 2018
4. Besparelse eksterne konsulenter
Enhedslisten bad før sommerferien forvaltningen svare på en række spørgsmål vedr. kommunens forventede forbrug i 2017 af eksterne konsulenter, rådgivere og projektledere m.v.. Nogle af spørgsmålene fik vi ganske enkelt ikke svar på. Men på spørgsmålet om, hvor stort forbruget i kr. og ører forventedes at blive i 2017, var svaret fra forvaltningen, at det havde man ikke noget overblik over. På spørgsmålet om, hvordan man koordinerer prioriteringen af hvilke opgaver, som kommunen tilsyneladende med fordel kan lade gå udenom sine egne faglige ledere og fagpersoner og i stedet bede eksterne konsulenter, rådgivere og projektledere om at løse, var svaret, at der ikke foregår en sådan koordinering.
Vi har fra Enhedslistens side ved tidligere budgetlægninger påpeget, at der bør foretages en sammenhængende konkretisering af de forvaltningsområder, hvor kommunen åbenbart mangler faglige ressourcer til selv at løse udviklings- og rådgivningsopgaver samt hvilke opgavetyper, det i særlig grad er, at man vurderer, at kommunen ikke er i stand til at løfte ved egen kraft. Dels vil det årligt spare kommunen for millionudgifter at blive i stand til at løse opgaverne selv, og dels vil det betyde, at man dels giver sine egne ledere og faglige ressourcer mulighed for at opbygge viden og kompetencer om planlægning og realisering af udviklingsopgaver, metodeudvikling mv. Derfor ønsker vi at sætte gang i en motivations- og udviklingsproces, der sikrer en opbygning af de fornødne udviklings- og projektressourcer med udgangspunkt i kommunens egne ledere og fagpersoner. Det er på den baggrund vores besparelsesforslag skal ses.
Enhedslisten finder det desuden påfaldende, at vi ikke kan få at vide, hvordan udgifterne til ekstern bistand forventes at blive i 2017 og hvordan udgifterne fordeler sig på de forskellige forvaltningsområder. Det bestyrker os i, at der er brug for et helt andet politisk fokus på en fremtidig strategi for, hvornår man fra det politiske niveau finder det tvingende nødvendigt at lade udviklingsopgaver og projekter gå udenom kommunens egne ledere og fagfolk, selvom det ikke er belyst, hvad der diskvalificerer disse til at kunne påtage sig de pågældende udviklings- og projektopgaver.
Det kan oplyses, at udgifterne til ekstern konsulent- og projektlederbistand, i følge forvaltningens tidligere oplysninger til Enhedslisten, var på kr. 16,7 mio.kr. i 2015.
På den baggrund foreslår Enhedslisten i første omgang en relativt beskeden besparelse på kr. 2,8 mill.kr., idet vi samtidigt opfordrer til , at der i 2018 udarbejdes en samlet strategi for, hvordan Aabenraa Kommune kan styrke sine egne lederes og kompetente fagpersoners muligheder for fremover at varetage stadigt flere af de udviklingsopgaver, som hidtil er gået udenom forvaltningernes egne ledere og medarbejdere.
5. Besparelse tjenestemænd løn/pension
I forbindelse med udarbejdelse af ændringsforslag i 2016 kunne man konstatere at budgettet over de kommende år er blevet øget hvilket findes urealistisk i forhold til den aktuelle situation. Der reduceres med 1 mio. kr. i 2018/ 0,800 mio. i 19,/ 0,600 mio. 20,/ 0,400 mio. i 21
6. Borgervejleder erstattes af Borgerrådgiver
Løn besparelse på 0,300 mio. kr. årligt, idet Borgerrådgiver overtager funktionen
7. Fjordskolen yderligere anlæg i Kruså
Der spares 10 mio. kr. i 2018, der flyttes til begyndende indretning af tidligere Pædagog seminarium
8. Salg af bygninger
Der vurderes, at det kan give en ekstra indtægt på kr. 3,0 mio. i hvert af årene 2018 – 2021
