Vækstpakke

Så har regeringen og de borgerlige partier vedtaget den såkaldte vækstpakke, som betyder, at der bliver tager over 1 milliard kroner fra kontanthjælpsmodtagerne og over 2 milliarder fra studiestøtten til de unge. Hvert eneste år frem til år 2020!

Er det social ansvarlig politik fortsat at tage fra de fattige og svage i samfundet for at give skattelettelser til de rige, virksomheder og velhavere? Er det en fordelingspolitik, som er værdig for et såkaldt velfærdssamfund? Og hvem bliver de næste ofre? Pensionister? Sygdomsramte? Enlige mødre eller fædre? For slet ikke at tale om de uforskyldte arbejdsløse, som bliver sendt i meningsløs aktivering uden mulighed for at optjene ret til en tilsvarende forlængelse af dagpengeperioden? Hvor er solidariteten mellem os blevet af?

Robin Hood ville have vendt sig i sin grav og genoptaget kampen i Sherwood-skovene med et hårdt og bestemt bank på kistelåget, hvis han havde været vidne til dette.

Enhedslisten vil, når vi kommer i byrådet, gøre alt for at skabe økonomisk tryghed og sikre anstændig behandling af alle borgere. Det er sammen med arbejdet for en grøn miljøpolitik vores særkende og mission, vores bidrag til et værdigt fællesskab.

På bestyrelsens vegne
Enhedslisten, Aabenraa
Steen Thorborg, bestyrelsesmedlem
Møllegade 12, Aabenraa