Udvikling af en grøn helhedsplan

Aabenraa Kommune skal i løbet af de kommende år udvikle en langt mere visionær og sammenhængende helhedsplan for, hvordan kommunen kan fremstå som en ambitiøs grøn kommune. Derfor skal der ansættes en kommunal klima-tovholder, der i samarbejde med blandt andet erhvervslivet og borgerne kan sætte et nyt og tiltrængt fokus på bæredygtighed, økologi, biodiversitet. Flere og flere borgere vil fremover lade en kommunes grønne profil indgå i valget af bosætning.