Ude af øje, ude af sind

Hvad er det, som nu er ved at ske med sagen om plejehjemmene Birkelund og Rønshave?
Embedslægerne har beskrevet nogle af forholdene således” tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler”. Det er på deres sprog en meget alvorlig henstilling at få. Der bliver i Aabenraa kommune skåret i budgettet på de bløde områder det ene år efter det andet, så nu er de nået ind til benet. Personalet må løbe hurtigere for at klare deres arbejde eller hvad de nu kan nå, så alle får en dårlig dag ud af det. Godt at der på Birkelund har været en pårørende gruppe, som har magtet, at tage hånd om deres pårørende. Hvordan ser det ud på de andre plejehjem, har de også fået påtegninger?
Det skulle ellers være, at man bliver bedømt på, hvordan man behandler de svage – og ikke de stærke.
Enhedslisten vil kæmpe for, at det er borgerne som kommer i centrum og ikke prestige projekter som f.eks. Hal 3 eller en ny byhavn, der kommer til at stå øverst på ønskesedlen.

1. okt. 2013

Birthe Oesterling Andersen
Byrådskandidat og kandidat for Regionsrådet.
Nørbyvej 16, Løjt Kirkeby.