Symbolpolitik versus konkret velfærdspolitik.

For fire måneder siden offentliggjordes en norsk undersøgelse baseret på flere tusind virksomheder. Den konkluderede, at selskabsskatten betyder forsvindende lidt for virksomhederne. I sidste uge udtalte Asger Aamund, som vist dårligt kan beskyldes for at være hamrende venstreorienteret, i et interview bragt i dagbladet Information, at selskabsskattelettelsen var fuldstændigt ligegyldig i den store sammenhæng. Alligevel fastholder regeringen den lempelse af selskabsskatten på 3%, som mere og mere fremstår som symbolpolitik.
Enhedslisten har til de aktuelle finanslovsforhandlinger i folketinget fremsat krav om, at der afsættes 1,2 milliarder kroner til forbedring af hjemmehjælpen til de gamle, bedre forhold på plejehjemmene m.v. Forslaget vil alene for Aabenraa Kommune være ensbetydende med, at der vil kunne oprettes 34,9 nye stillinger i hjemmeplejen.
Som en mulig finansiering har Enhedslisten blandt andet peget på en tilbagetrækning af regeringens lempelse af selskabsskatten. Forslaget om forbedringen på ældreområdet er konkret og meningsfuld velfærdspolitik. Lempelsen af selskabsskatten fremstår derimod først og fremmest som symbolpolitik, der blandt andet skal medvirke til at hente nogle af de mange vælgere, som socialdemokraterne har tabt til Venstre siden valget, tilbage inden næste folketingsvalg.
Hvis du selv stod med valget mellem en symbolsk lempelse af selskabsskatten og en mærkbart bedre velfærd for de gamle, hvad ville du så vælge?

Birthe Oesterling Andersen, byrådskandidat og kandidat til Regionsrådet for Enhedslisten
Jens Bundgaard Nielsen, byrådskandidat og kandidat til Folketinget for Enhedslisten.