Så er valgplakaterne klar!

I tirsdags lagde Lars og Kirstine hus og lade til den helt store klisterparade. En ordentlig høvl plakater til det kommende folketingsvalg blev taget under kærlig behandling. Suf’ferne stillede med ikke mindre end 8 seje m/k, mens bestyrelsen og omegn var repræsenteret med 6 lige så arbejdsduelige folk.
Var det hygsomt?. Ja, det kan du lige bande på, at det var. Der var fed musik fra Travellin Willbury’s, Janis Joplin og Louis Prima, og Lars og Kirstine havde sørget for diverse ting til maven og ganen, som blev delt rundhåndet ud.
Der blev arbejdet, snakket politik og joket, og efter små to timer var laden i Sdr. Hostrup plastret til med plakater til tørring, inden folk igen spredtes for alle vinde.
Fin aften!