Panikken har bredt sig i SF i Aabenraa

Læserbrev – svar på SF læserbrev i JV den 6.11.13
Panikken har bredt sig i SF i Aabenraa. De finder det nødvendigt at dolke Enhedslisten i ryggen i læserbrev i JV den 6.11.13. Jeg kan godt forstå at dette sker, når SF har en spidskandidat der bakker op om SF´s deltagelse i regeringen. Det har betydet at SF har trådt lærerne under fode, en mørklægningslov, forsøg på at holde statsrevisorer udenfor solcellesag samt en stribe reformer der rammer grupper i befolkningen som SF burde støtte. Når SF endelig er ude med dolken, så gør det på et korrekt grundlagt. I modsætning til det SF skiver, så undlod jeg at stemme om sagen vedr. toiletter i Padborg , for selvfølgelig skal der være ordnede forhold, men kan ikke se at kommunen skal betale. Mht. til hal 3 har jeg stillet ændringsforslag om at der kun anvendes 30 mill. til formålet. Hvis det kniber med hukommelsen hvordan I selv og andre stemmer – så hjælper jeg gerne.

PS. Hjemmelavet helgen gør ikke mirakel.

Gert Nordklitgaard, byrådsmedlem og kandidat for Enhedslisten