På tærsklen til et nyt år.

Efterårets finanslovsforhandlinger har været spækket med eksempler på, hvad morgendagens politiske kampe kommer til at handle om. Kampen for medmenneskelig og social anstændighed kommer utvivlsomt til at stå meget højt på listen i et samfund, hvor de udsatte grupper til stadighed får forringet deres vilkår, mens dem, der i forvejen har meget, gavmildt tildeles endnu mere. Senest har vi set, hvordan boligstøtten til økonomisk trængte pensionister er blevet forringet af Venstre og Dansk Folkeparti med støtte fra Liberal Alliance og de konservative. Dansk Folkeparti har for fuld damp prøvet at trække i land med en syret forklaring om, at da den lille venstre-regering foreslog at forringe boligydelsen for en stor gruppe pensionister, havde DF bestemt ikke forestillet sig, at det nok ville betyde forringelser af boligydelsen for en stor gruppe pensionister! Goddaw do!

En aktuel undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, at den lille venstre- regering får en opsigtsvækkende lav karakter fra vælgerne. Helt dumme er danskerne jo ikke! De kan godt se, at når man gør det billigere for de rigeste at købe store dyre biler eller bo i store villaer, mens der spares på alt det, som de udsatte grupper i forvejen ikke har ret meget af, så er der et eller andet, der ikke rigtigt hænger sammen.

Desværre fremstår socialdemokraterne mere og mere som et parti, der synes totalt blottet for fremadrettede politiske visioner for fremtidens samfund, så den lille venstre-regering bliver ikke for alvor udfordret fra den kant. Det kommer således heller ikke som nogen overraskelse, at Bjarne Corydon nu skal arbejde videre med sin teknokratiske og fagfobiske udhuling af velfærden på internationalt niveau. Spørgsmålet er vel egentlig bare, hvem der bliver den næste ledende socialdemokrat, der tager et lignende skridt. Og som sagen med boligydelsen til pensionister viser, så er Dansk Folkeparti ikke engang i forhold til sine egne politiske kerneværdier i stand til at træde i karakter. Snarere tværtimod, hvad deres tilsagn om besparelser på ældreområdet i en lang række kommuner også viser. Så heller ikke fra den kant kan vi forvente et seriøst opgør med den lille venstre-regerings forkrampede og gammeldags dem-og-os-politik, som helt bevidst marginaliserer flere og flere mennesker i samfundet.

Derfor er der mere end nogensinde brug for et Enhedslisten, der vil og tør kæmpe for den medmenneskelige og sociale anstændighed, som er helt afgørende for sammenhængskraften i det danske samfund fremover. Der er i den grad brug for livsnære politiske visioner, som det enkelte menneske kan relatere til sin egen daglige virkelighed. Der er brug for at skabe langsigtede og fællesgjorte håb som modvægt til det kortsigtede og livsfornægtende tunnelsyn, som i alt for høj grad præger dansk politik i øjeblikket.

Det handler mere end noget andet om, hvad det er for et samfund, vi vil overlade til vores børn og børnebørn. Er det et samfund præget af håb, frihed og fællesskab, eller tror vi på, at vores børn og børnebørn bliver lykkelige i et samfund, der er præget af stadig større ulighed og afstand mellem grupper i befolkningen? Vil vi et samfund, hvor vi betragter miljøet og naturen som helt fundamentale og afgørende værdier også for vores børn og børnebørn, eller ønsker vi et samfund, hvor muligheden for kortsigtet vækst på bekostning af miljøet og naturen stadig kan give stemmer til et folketingsvalg? Ønsker vi et samfund, hvor de gamle kan dø i deres eget lort, eller vil vi et samfund, hvor vi drager omsorg for hinanden, for naturen og for de næste generationers livsrealitet?

I virkeligheden er valget vel ikke så svært?

Rigtigt godt Nytår!

Jens Bundgaard Nielsen, kontaktperson