Besparelseskataloget fra revisionsfirmaet BDO er først og fremmest et meget klart eksempel på, hvordan de borgere, som kommunerne dybest set er til for, i stadigt stigende grad kommer i anden eller tredje række. Besparelseskataloget er klinisk renset for faglige, medmenneskelige og sociale konsekvenser af de besparelser, der foreslåes. Borgernes liv og behov er med andre ord totalt usynlige i rapporten. Det er åbenbart det signal, som direktionen i Aabenraa Kommune har bedt revisionsfirmaet om at lægge vægt på, og man må da godt nok sige, at det er lykkedes 110 %!
Ligesom der ikke står en snus ord om de faglige, menneskelige eller sociale konsekvenser af de foreslåede besparelser, er det symptomatisk, at der heller ikke foretaget konkrete beregninger af de udgifter, som mange af besparelserne uundgåeligt også vil medføre. Derved bliver økonomien i besparelseskataloget i realiteten uigennemsigtig i en række sammenhænge. Desuden er det umuligt at få øje på en rød tråd i besparelsesforslagene. Det hele virker nærmest lidt hulter til bulter – agtigt.
Strategien synes i nogle tilfælde at være, at man helt bevidst vil presse kommunens borgere til at ændre adfærd. For eksempel beskrives det, hvordan man kan presse gamle mennesker til at vælge en plejehjemsplads ved at reducere i deres hjemmehjælp. Det er der godt nok ikke meget rehabilitering i, men der kan til gengæld spares kommunale kroner, og så er alt det der med rehabilitering pludselig ikke så vigtigt.
Det er med andre ord stort set umuligt at få øje på borgernes behov og interesser i de besparelsesforslag, der sådan lidt hulter til bulter vælter frem af besparelseskataloget.
Men det har givetvis heller ikke været meningen!
Jens Bundgaard Nielsen, folketingskandidat for Enhedslisten i Aabenraa,
