Den mest skelsættende beslutning I det folketingsår, der netop er blevet rundet af med en afslutningsdebat, var uden tvivl, at ledende socialdemokrater afskaffede velfærdssamfundet og begejstret kunne fortælle, at vi fremover skal leve i konkurrencesamfundet. Det er sådan noget, som Goldman Sachs og resten af markedet forstår og anerkendende nikker til, når de inviteres til forhandlinger med den socialdemokratiske finansminister. For i den glædestrålende socialde-mokratiske vision om et konkurrencesamfund ligger der nemlig et usædvanligt klart signal om et historisk værdiskifte. Hvor ordet velfærd signalerede et samfundsmæssigt udgangspunkt i det enkelte menneskes sociale livssituation, er ordet konkurrence tværtimod et klokkeklart signal om en bevidst satsning på yderligere markedsgørelse af samfundet og af menneskelige relationer.
Markedsgørelsen af det offentlige rum har allerede for længst vundet indpas. Hvis du åbner for dit tv, vil du i mindst 50% af gangene løbe ind i en reklameblok, hvor opskruede lalleglade stemmer fortæller dig om bedøvende ligegyldige tilbud. På din pc vrimler det med cookies og reklamer. Og aktieanalytikere fortæller dig dagligt med indforståede miner, at nu er den eller den aktie gået et halvt point til siden på børsen i New York eller et andet sted, sådan at du også på den måde fodres med markedets og konkurrencesamfundets uendelige mængder af information om sin egen betydning.
Socialdemokraterne har satset bevidst på at helliggøre væksten. Den er, forstår vi, konkurrence-samfundets egentlige religion. Derfor nævnes væksten med nærmest pastorale miner i hver anden sætning, for ligesom at understrege det der med konkurrencesamfundets betydning. At klimasituationen ser ud til at forværres katastrofalt på kortere og kortere tid, ikke mindst på grund af konkurrencesamfundets håbløst kortsigtede vækstideologi, hører vi til gengæld ikke nær så meget om. Den tid, den sorg – for børnebørnene!
I konkurrencesamfundet råber jordemødre og overlæger op om fortvivlende forhold på fødselsgangene, for i konkurrencesamfundet er det der med at blive hjulpet ind i livet ikke længere en særlig begivenhed, men først og fremmest nogle beregninger og tal på et regneark, som skal føre til mere effektivisering. Helt ærligt, det der med at komme til verden, hvor vigtigt kan det lige være? Pårørende til gamle på plejehjemmene råber op om fortvivlende forhold for deres forældre. Også her er der i mange kommuner lavet nye kvalitetsstandarder, der skal effektivisere arbejdsgangene. Og helt ærligt, det der med en værdig afsked med livet, hvor vigtigt kan det lige være? Vigtige reformer bliver rask væk besluttet henover hovedet på de faggrupper, der skal realisere dem. Helt ærligt, hvis man i konkurrencesamfundet skulle tage alle de der faggrupper alvorligt, bare fordi de hver eneste dag arbejder med tingene, hvor ville konkurrencesamfundet så ende henne? Tag jer nu lige sammen folks!
De ledende socialdemokrater valgte glædestrålende at afskaffe velfærdssamfundet og sætte konkurrencesamfundet i stedet. Det var et spørgsmål om mennesket eller markedet. Og der var socialdemokraterne ikke i tvivl.
De valgte markedet!
Jens Bundgaard Nielsen, folketingskandidat for Enhedslisten i Aabenraa.
