Enhedslisten i Aabenraa gik til kommunalvalg på at inddrage borgerne langt mere i forhold til de politiske beslutninger, der kan få betydelige konsekvenser for deres daglige virkelighed. Vi har i pressen markeret vores klare kritik af en budgetproces, som stort set udelukkende har handlet om de tal og tabeller, som revisionsfirmaet BDO har fremlagt i det såkaldte beredskabskatalog. For os handler politik om mennesker og om at arbejde for, at de menneskelige muligheder og vilkår altid inddrages som grundlag for de politiske beslutninger. Dette har efter vores mening i alt for ringe grad været tilfældet i forbindelse med budgetprocessen i Aabenraa Kommune.
I det følgende kan du læse de ændringsforslag, som Enhedslisten i Aabenraa har fremsat:
- Dækningsbidrag for Erhvervs ejendomme
- 2 årigt forsøgsordning med brug af lokale økologiske produkter i kommunale 0 – 6 års institutioner.
- Borgerrådgiver.
- Børns egen oplevelse af, hvad udsathed betyder for dem.
- Lyt til de udsatte børn og unge i Aabenraa Kommune!
- Forslag om realisering af Servicelovens §48 a.
- Forslag vedr. kvalitetssikring af gamle menneskers liv på kommunens plejehjem.
- Hvad betyder inklusion set med de inkluderede børns egne øjne?
- Mentor ordning på jobcenter for ikke uddannelsesparate unge.
- Projekt el-biler i Aabenraa kommune.
- Revitalisering af puljen til personalemæssige aktiviteter.
- Analysekatalog” konto 06 – administration i Aabenraa kommune.
- Tematiseret dialog med repræsentanter for kommunens faggrupper.
Forslag 1
Dækningsbidrag for Erhvervs ejendomme
Enhedslisten indstiller, at der i Aabenraa kommune indføres dækningsbidrag på 2 o/oo på erhvervsejendomme, svarende til en ekstra indtægt på ca. 7 – 8 mio. årligt.
Vejle og Kolding kommuner som er erhvervsvenlige kraftcentre, der kobler uddannelsesinstitutioner og erhverv sammen, har dækningsbidrag på hhv.
8,5 og 8,8 o/oo.
Det er Enhedslistens opfattelse, at en moderne og sammenhængende erhvervspolitik først og fremmest handler om andre og langt mere aktive rammevilkår end spørgsmålet om dækningsafgift.
Forslag 2
2 årig forsøgsordning med brug af lokale økologiske produkter i kommunale 0 – 6 års institutioner.
Aabenraa kommune går ind for en sund kommune og sund vækst. I den forbindelse afsættes der midler til en forsøgsordning over 2 år, der skal understøtte daginstitutionernes prioritering af sund, økologisk kost.
Ordningen er frivillig for institutionerne. Der kan søges om tilskud til de merudgifter den enkelte institution har ved at overgå til lokale økologiske produkter.
Der foreslås afsat 100.000,- kr. i hvert af årene 2015 og 2016, hvorefter ordningen evalueres.
Forslag 3
Borgerrådgiver.
Enhedslisten genfremsætter forslaget om, at Aabenraa Kommune etablerer en uafhængig borgerrådgivning med en gennemgående borgerrådgiver.
Borgerrådgiverens primære opgaver bør være følgende:
• at guide og vejlede borgere i forhold til systemet
• at opsamle og formidle væsentlig viden om eventuelle opmærksomheds- og forbedringspunkter i forhold til det professionelle systems behandling af borgerne
• at forebygge misforståelser i samarbejdet mellem konkrete borgere og det professionelle system
• årlig afrapportering til det politiske system
Erfaringerne fra andre kommuner er entydigt positive – ikke mindst set med borgernes øjne!
Enhedslisten foreslår der afsættes kr. 675,000. i hvert af årene 2015 -18
Forslag 4
Børns egen oplevelse af, hvad udsathed betyder for dem.
Undersøgelser viser, at selvom man i daginstitutionerne er meget opmærksomme på børns tegn på udsathed, er det generelt ikke en indarbejdet pædagogisk praksis at tale med børnene om, hvad de selv tænker og føler, når de befinder sig i en eller anden form for udsathed. Det, som mange ledere og pædagoger giver udtryk for, er, at de ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at bevæge sig helt ind i barnets eget følelsesmæssige univers, og at de kan være bange for, at de i realiteten kan komme til at gøre mere skade end gavn ved at sige tingene på en måde, som ikke er befordrende for barnet.
Desuden giver ledere og pædagoger udtryk for, at der stadig er en slags tabu omkring udsathed, og at det alene derfor kan være svært at håndtere mere kontinuerlige samtaleforløb med udsatte børn om den udsathed, som de lever med.
I Enhedslisten finder vi det særdeles vigtigt, at der skabes en langt større åbenhed omkring de tanker og følelser, som et udsat barn ofte selv må gå med og forsøge at kunne rumme alene.
På den baggrund skal vi fra Enhedslistens side foreslå, at der iværksættes et pilotprojekt, som involverer ledelse og personale i tre af kommunens daginstitutioner med det formål at konkretisere, hvordan man fra daginstitutionernes side mest optimalt kan udvikle faglige kompetencer, der betyder, at udsatte børn får mulighed for at tale mere kontinuerligt med en voksen om, hvad udsathed egentlig betyder – set med barnets egne øjne!
Resultatet af pilotprojektet formidles efterfølgende til politikerne, ledere og fagpersoner i daginstitutioner, forældre samt BUPL, ligesom hovedresultaterne lægges på kommunens hjemmeside.
Enhedslisten foreslår, at der afsættes 170,000 kr. til pilotprojektet i 2015, og at det iværksættes straks i det nye år. Efter et år evalueres der på de væsentligste erfaringer og resultater.
Forslag 5
Lyt til de udsatte børn og unge i Aabenraa Kommune!
Samarbejdet mellem Socialstyrelsens Task Force og Aabenraa Kommune har konkretiseret en række særdeles alvorlige mangler i den måde, som arbejdet med de udsatte børn og unge i kommunen hidtil er foregået på. Enhedslisten føler det særdeles betryggende, at Socialstyrelsens Task Force på den baggrund har skabt grundlag for en lang række forbedringer af indsatsen.
I centrum for det hele står de udsatte børn og unge. Det er deres fortsatte livsmuligheder, der er på spil, og det er derfor afgørende vigtigt, at de selv oplever, at de rent faktisk bliver hjulpet på en måde, som giver dem håb om et andet og bedre liv.
På den baggrund skal Enhedslisten anmode om, at der i efteråret 2015 foretages en opfølgning baseret på kvalitative interviews med 30 udsatte børn og unge, der vurderes at være repræsentative for de udsatte børn og unge i Aabenraa Kommune. Dermed vil det politiske niveau få en særdeles værdifuld indsigt i de udsatte børn og unges egen vurdering af kvaliteten i den hjælp, som de indenfor det sidste år har modtaget fra det professionelle system. Desuden vil forvaltningen og de tværfaglige samarbejdspartnere få tilført værdifuld og livsnær viden fra dem, det hele handler om nemlig om de udsatte børn og unge.
Enhedslisten foreslår, at der afsættes kr. 210,000 i 2015 til en kvalitativ interviewundersøgelse samt efterfølgende formidling.
Forslag 6
Forslag om realisering af Servicelovens §48 a.
Som følge af Servicelovens §48 a har et barn eller en ung, hvis sag behandles efter dansk lov, ret til at lade sig bistå af andre. En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens §152 om tavshedspligt.
Al eksisterende viden viser, at de udsatte børn og unge kan profitere væsentligt af, at der på den måde ydes støtte til at barnet eller den unge på en langt mere befordrende måde kan få hjælp til at få formidlet sine egne tanker og følelser om sin egen livssituation, hvilket naturligvis også gør det lettere for de involverede fagpersoner at danne sig et realistisk skøn over den konkrete livssituation, som barnet eller den unge befinder sig i. Derfor er der tale om et tiltag, som understøtter bedre kvalitet i sagsbehandlingen som sådan.
Specielt i forhold til anbringelsesområdet skal Enhedslisten foreslå, at der etableres et bisidderkorps af nuværende og/eller tidligere anbragte over 15 år, som kan bistå børn og unge, der står foran en anbringelse med helt konkrete og livsnære erfaringer om, hvad de selv gerne ville have haft at vide, inden de blev anbragt.
Enhedslistens foreslår at der afsættes 50.000,- kr. i hvert af årene 2015 – 2018 til at etablere og guide et bisidderteam af nuværende og tidligere anbragte børn og unge evt. i samarbejde eksterne foreninger.
Forslag 7
Forslag vedr. kvalitetssikring af gamle menneskers liv på kommunens plejehjem.
De fleste gamle mennesker har den indstilling, at de ikke vil være til besvær. De er i udgangspunktet ydmyge, og tager til takke med det, der tilbydes. Samtidigt har de ofte ondt af et personale, der ikke har tid nok til helt basale menneskelige omsorgsfunktioner. Det fremgår af diverse forsknings-rapporter, senest et omfattende materiale fra et forskerteam fra universitetet i Umeå, som under ledelse af overlæge og professor Yngve Gustavson i et år har fulgt 2200 gamle mennesker på forskellige plejehjem i Sverige.
Konklussionerne i forskerteamets rapport er nedslående læsning:
Hver anden af de gamle mennesker var fejlmedicinerede, ofte med meget alvorlige følger. Forskerteamet fik ryddet op i den værste fejlmedicinering, hvilket betød, at rigtigt mange af de gamle mennesker fik det markant bedre. Ligeledes hver anden af de gamle mennesker var underernærede, og forskerteamet vurderer på baggrund af deres arbejde, at 15,000 gamle mennesker årligt sulter ihjel på plejehjem i Sverige. Desuden viser undersøgelsen, at 50% af de gamle mennesker led af depressioner, og typisk tilkendegav, at det, de savnede, var “opgaver”, der havde et formål.
I Enhedslisten er vi dybt bekymrede over de senere års besparelser i forhold til gamle mennesker. På den baggrund skal vi foreslå, at der foretages en kvalitativ undersøgelse af, hvordan gamle mennesker på kommunens plejehjem lever de sidste år af deres liv.
Vi foreslår, at der specielt fokuseres på følgende i undersøgelsen:
* de gamle menneskers ernæringstilstand, som blandt andet har stor betydning for, om immunforsvaret svækkes, om de gamle mennesker pådrager sig infektioner og om de gamle mennesker udvikler egentlige depressioner. Det ønskes særskilt belyst, hvor mange timer, der går fra de gamle mennesker får aftensmad og til de får morgenmad.
Såfremt der går mere end 11 timer, vil det automatisk være ensbetydende med
underernæring.
* medicinering af de gamle mennesker, herunder i hvor mange tilfælde, der forekommer fejlmedicinering, og hvad der kan gøres for at rette op på det.
* graden af depressioner, herunder hvilke faktorer, der især spiller ind i relation hertil:
– ernæringstilstand
– eventuel fejlmedicinering
– ensomhed
– manglende tid hos personalet til at snakke, danse, synge osv med de gamle mennesker
* samtaler om døden, herunder hvorvidt der på de enkelte plejehjem har været afholdt kurser i, hvordan man taler med de gamle mennesker og deres pårørende om døden, herunder hvilke erfaringer man på de enkelte plejehjem har med at trøste og lindre i forhold til, at døden kan være nært forestående.
* udvikling af nye aktiviteter, herunder hvilke nye livsfremmende aktiviteter, der i det seneste år er blevet udviklet på de enkelte plejehjem – og med hvilken effekt.
* fremme af venskaber blandt de gamle mennesker, herunder hvilke metoder og
aktiviteter, som man på de enkelte plejehjem lægger særlig vægt på i relation hertil.
* udvikling og implementering af et livsglædebarometer, så man på plejehjemmene i Aabenraa Kommune kan få et konkret redskab til at vurdere de gamle menneskers grad af livsglæde.
Enhedslisten foreslår at der afsættes kr. 500,000 i 2015 til at få lavet en dybdegående undersøgelse af, hvordan det liv, som gamle mennesker på plejehjem i Aabenraa Kommune lever, reelt tager sig ud. Undersøgelsens resultater kan danne udgangspunkt for en efterfølgende visionær og moderne kvalitetssikring af de gamle menneskers sidste livsår.
Forslag 8
Hvad betyder inklusion set med de inkluderede børns egne øjne?
Inklusion er et af nøgleordene i forbindelse med den skolereform, som blev gennemført sidste år. Hvad inklusionen mere præcist kommer til at betyde for de børn, der fremover skal inkluderes i den almindelige undervisning, er således det mest afgørende parameter for, hvordan inklusionen reelt lykkes.
På den baggrund finder Enhedslisten det indlysende vigtigt, at vurderingen af den konkrete grad af inklusion, tager udgangspunkt i de inkluderede elevers egen oplevelse af, hvad inklusionen har betydet for dem. Oplever de reelt en bedre trivsel og dermed også et bedre udgangspunkt for at kunne koncentrere sig om indlæring?
Enhedslisten skal derfor foreslå, at der i maj måned 2015 laves en række kvalitative interviews med 10 af de inkluderede elever i skolerne i Aabenraa Kommune. Det foreslåes endvidere, at de 10 elever udvælges, så de er repræsentative i forhold til køn, alder og forudsætninger for inklusion.
Resultatet af undersøgelsen forelægges børne- og undervisningsudvalget umiddelbart før sommerferien 2015. Desuden formidles resultatet af undersøgelsen til kommunens skoler, herunder skolebestyrelser og elevråd.
Enhedslisten foreslår at der afsættes kr. 135,000 i 2015, inkl. efterfølgende skriftlig formidling
Forslag 9
Mentor ordning på jobcenter for ikke uddannelsesparate unge.
Aabenraa kommune er en af de kommuner i Danmark der har flest ikke- uddannelsesparate unge.
Arbejdet med de såkaldte aktivitetsparate unge stiller store krav til udredning, koordinerende sagsbehandling og udvikling af et tilstrækkeligt fleksibelt korps af mentorer.
I Halsnæs kommune er det lykkes via mentorordninger at rykke rigtigt mange af de unge aktivitetsparate over i uddannelse eller forskellige former for skoleaktivitet.
Man opererer med tre målrettede mentorordninger i relation til job/arbejdsmarked for 18 – 30 årige unge. Dels fastansatte mentorer, dels virksomhedsmentorer og endelig et korps af frivillige mentorer.
Ordningen og dens succes er omtalt i Magasinet Danske Kommuner no.24 2014
Enhedslisten foreslår, at Halsnæs modellen implementeres i Aabenraa kommune fra 1.1.15 og at der afsættes 400.000 kr. til formålet i hvert af årene 2015 – 2018
Forslag 10
Projekt el-biler i Aabenraa kommune.
Det undersøges i hvilke udstrækning og på hvilke områder el-biler kan erstatte nuværende bilpark i Aabenraa kommune og indgå i et leasing/indkøbssamarbejde med København kommune og andre kommuner.
I København kommune er det lykkes at kunne lease elbiler til samme pris som benzin biler. El- biler bruger typisk for 500,- kr. brændstof mod benzinbiler 1500,- kr.
En el-bil halverer ligeledes CO2- forureningen.
København kommune er ved at indgå et indkøbssamarbejde om leasing eller køb af el-biler for at holde prisen nede. Foreløbig har 12 kommuner meldt sig herunder, Horsens kommune.
Der foreslås afsat 50.000,- kr. i 2015 til projekt el-bil
Forslag 11
Revitalisering af puljen til personalemæssige aktiviteter.
I beredskabskataloget er indeholdt en besparelse på kr. 500,000 i indeværende og følgende år på puljen til personalepolitiske aktiviteter.
Enhedslisten betragter denne besparelse som en væsentlig indskrænkning i mulighederne for at etablere en attraktivt og tværgående udviklings- og efteruddannelseskultur for personalet i Aabenraa Kommune. Vi ved fra andre kommuner, at de steder, hvor ledelsen har taget muligheden for tværgående udvikling og efteruddannelse seriøst, er der sket en væsentlig forøgelse af oplevelsen af en fælles og befordrende kollegial kultur.
Enhedslisten skal derfor anbefale, at man fastholder den nuværende puljeramme, og at der snarest muligt udarbejdes et sammenhængende og attraktivt oplæg om tværgående personaleaktiviteter og uddannelse i Aabenraa Kommune.
Enhedslisten foreslår, at puljen på 500.000,-kr. årligt bibeholdes
Forslag 12
Analysekatalog” konto 06 – administration i Aabenraa kommune.
Enhedslisten foreslår, at der i starten af 2015 udarbejdes et analysekatalog, der omhandler konto 06 – administration.
De sammenlignende analyser medinddrager fagforvaltninger og underafdelinger i forhold til parametre som lønniveau, dimensionering af ledelsesniveau, faglige og administrative funktioner i øvrigt m.v.
Desuden undersøges, hvilke beløb der i 2014 har været knyttet konkret til ekstern konsulentbistand og udliciterede opgaver i øvrigt.
Enhedslisten finder det er samtidigt vigtigt, at analysen medinddrager og belyser konsekvensvurderinger, for så vidt angår de faglige, menneskelige og sociale konsekvenser af analysens anbefalinger og konklusioner.
Enhedslisten foreslår at der i 2015 afsættes 350.000,-kr. til formålet
Forslag 13
Tematiseret dialog med repræsentanter for kommunens faggrupper.
Det er i det daglige møde mellem kommunens fagpersoner og borgerne, at den vigtigste kommunale viden opsamles. I løbet af et år bliver det til en meget betragtelig vidensopsamling, når alle de mange daglige møder mellem kommunens fagpersoner og borgere i alle aldre lægges sammen. Vigtig viden om, hvad børn, unge, familier, psykisk syge, kontanthjælpsmodtagere, gamle mennesker med flere oplever som de væsentligste udfordringer i forhold til deres daglige liv. Og omvendt lige så vigtig viden om, hvad man som fagperson er lykkedes med – eller måske lykkedes knapt så godt med – i forhold til de konkrete faglige udfordringer, som man som fagperson i Aabenraa Kommune dagligt stilles over for.
I Enhedslisten er vi af den opfattelse, at det vil være særdeles nyttigt for kommunens politikere at få et mere sammenhængende og tematiseret indblik i al den vidensopsamling, som rent faktisk er resultatet af fagpersonernes daglige arbejde med borgerne. Det vil samtidig tydeliggøre politikkernes vilje til at lytte til de fagpersoner, der rent faktisk møder borgerne i det daglige.
Vi skal derfor foreslå, at der fra og med 2015 introduceres et årligt videnstræf for byrådets politikere, hvor repræsentanter for udvalgte faggrupper får mulighed for at formidle viden og erfaringer fra den daglige virkelighed. Vi foreslår, at man tematiserer indholdet på videnstræffet, så der bliver en klar og attraktiv tråd i formidlingen og den efterfølgende dialog med politikerne.
Vi foreslår endvidere, at der afsættes en hel dag til videnstræffet, som veksler mellem oplæg fra de involverede fagpersoner og dialog med politikerne.
Der afsættes et rådighedsbeløb på kr. 35,000 i hvert af årene 2015 til 2018 til afholdelsen af videnstræf.
