Konsekvenserne af at erstatte velfærdssamfundet med konkurrencestaten.

For 1½ år siden fastslog ledende socialdemokrater på regeringens vegne, at det ikke længere gav politisk mening at tale om et velfærdssamfund. I stedet fik vi at vide, at det samfund, vi sammen skal leve i fremover, skulle defineres som en konkurrencestat.

At demonteringen af velfærdsstaten til fordel for en neoliberal konkurrencestat ville få ganske betydelige konsekvenser for sammenhængskraften i det danske samfund fik vi til gengæld ikke noget vide om. Man kunne for eksempel have fortalt lidt om, at når de overordnede politiske værdier defineres med udgangspunkt i markedet frem for mennesket, får det som en helt logisk konsekvens, at også værdigrundlaget i de regioner og kommuner, som dagligt møder borgerne, nødvendigvis påvirkes mærkbart heraf.

Det er derfor heller ikke overraskende, at en helt dugfrisk undersøgelse fra Epinion viser, at hver anden dansker over de seneste fire år er blevet mere utilfreds med det offentlige. Ifølge undersøgelsen oplever de, at tillid er erstattet af kontrol, og at menneskelige relationer er erstattet af upersonlige systemer. En betydelig del af befolkningen oplever således, at de værdier, som vi forbinder med velfærdssamfundet, allerede er blevet erstattet af de værdier, som kendetegner konkurrencestaten.

Undersøgelsen siger dels noget helt centralt om, hvor konkret forskellen på et velfærds-samfund og en konkurrencestat rent faktisk er set med borgernes øjne. Der er i realiteten tale om et bemærkelsesværdigt værdiskred, som tydeligvis har fået mange borgere til at opfatte det offentlige som en modspiller, der personificerer den upersonlige og kontrolfikserede konkurrencestat, hvor velfærdssamfundets værdier i langt højere grad definerede det offentlige som en medspiller, som man kunne have tillid til. Samtidigt illustrerer undersøgelsen, hvor hurtigt det, set med borgernes øjne, er gået med at demontere de meget afgørende værdier, som velfærdssamfundet byggede på, til fordel for et langt mere distanceret og menneskefjernt værdisæt, som illustrerer konkurrencestatens manglende forståelse for, hvad sammenhængskraften og oplevelsen af at blive taget alvorligt som menneske egentlig betyder for borgernes oplevelse af det samfund, som de er en del af.

Det kan virke dybt mærkværdigt, at det netop skulle være socialdemokraterne, der afskaffede velfærdssamfundet og introducerede konkurrencestaten, når der reelt var et hav af andre muligheder for at tegne en langt mere visionær og virkelighedsnær politisk sigtelinie. Dem om det.

I Enhedslisten vil vi fortsat tage udgangspunkt i den virkelighed, som borgerne reelt befinder sig i. Vores politiske sigtelinier vil ikke blive defineret af Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet og McKinsey. Det duer bare ikke. Og det er, mere end noget andet, det, som undersøgelsen fra Epinion med al tydelighed viser.

Jens Bundgård Nielsen