Afstemningen i Storbritanien om EU er blevet udlagt som et nederlag for den såkaldte elite. Selv i de seriøse nyhedsmedier bruges betegnelsen “eliten” totalt ureflekteret om ja-siden.
I Gyldendals fremmedordborg beskrives eliten som “blomsten” eller “de bedste”. Allerede her hopper kæden tydeligvis af. For hvem ved deres sansers fulde brug vil kunne finde på at kalde det markedsgjorte segment af neoliberale politikere, nypressede jakkesæt fra finansmarkedet og de multinationale selskaber for “blomsten” eller “de bedste”? Tværtimod skyldes det britiske nej snarere, at flertallet af vælgerne netop ikke betragter hele det markedsgjorte, neoliberale segment som et troværdigt bud på en samfundsmæssig og medmenneskelig elite.
Flertallet ønsker i det hele taget ikke nogen selvbestaltet elitær gruppering, der lukker sig om sig selv, mens forholdene for de fattige, de udsatte, de gamle, de psykisk syge osv stadigt bliver mere og mere kummerlige. Flertallet ønsker ikke skatteunddragelser eller skattebegunstigelser for dem, der i forvejen har mest. Flertallet ønsker ikke stadigt mere lukkede beslutningsprocesser og vildledende og magtfordrejende argumenter, når det neoliberale segment vil begunstige sine egne støtter.
Det neoliberale segment er med andre ord så langt fra “blomsten” eller “de bedste” i samfundet, at det siger sig selv, at man ikke for alvor kan betragte dette segment som en elite i ordets egentlige forstand.
Så lad os nu få stoppet den ureflekterede trend, der omtaler det neoliberale segment som samfundets elite.
Intet kunne være mere forkert!
Jens Bundgaard Nielsen
