Hvad søren skal man egentlig tro på?

Ville du tro på gutterne på dit auto-værksted, hvis de sagde nogenlunde sådan her til dig: ” Lige nu har din bil godt nok 120 hk, men både i år og i de kommende år fjerner vi lige 10 hk, og så vil din bil garanteret komme til at køre hurtigere, fordi motoren ganske enkelt bliver nødt til at være mere effektiv”?

Det ville du nok ikke.

Men tror du så på, at undervisningen i gymnasiet bliver bedre, hvis 1000 af de nuværende 16,000 gymnasielærere må afskediges til næste år på grund af regeringens økonomiske politik? Eller tror du på, at patienterne på sygehusene får en bedre behandling, hvis regeringens økonomiske politik betyder, at der skal afskediges op mod 1200 ansatte på sygehusene?

Nej det gør du nok ikke. For så ville du jo også tro på, at din bil kommer til at køre hurtigere, hvis bare den fik færre hestekræfter. Og du ved jo godt, at det er helt ude i hampen.

Men tror du så på, at hvis bare man giver dem, der har færrest penge, endnu mindre penge, så får de automatisk mere overskud i det daglige? Eller tror du på, at hvis børn bare får færre muligheder for at leve et almindeligt børneliv, så bliver det også meget lettere for dem at bryde med den sociale arv?

Jeg ved godt, at den lille venstre-regering lader som om den tror på, at bare man giver en bil færre hestekræfter, så vil den garanteret kunne køre hurtigere. Og at hvis bare, der bliver færre lærere, så vil undervisningen garanteret blive bedre. Eller at hvis bare der bliver mindre personale på sygehusene, så vil patienterne garanteret få en bedre behandling. Eller hvis bare de forældre, der i forvejen har færrest midler, fremover får endnu mindre, så vil deres børn meget lettere kunne bryde med den sociale arv.

Men inderst inde ved du sikket godt, at det ikke holder. At det i virkeligheden ikke er andet end ideologisk spin og kynisk værdipolitik.

For min skyld kan du godt forsøge at bilde dig selv ind, at din bil vil kunne køre hurtigere, hvis den får færre hestekræfter.

Om ikke andet, så har du i det mindste levet op til den lille venstre-regerings forventninger om, hvad den kan få dig til at tro på. Og det er måske bedre end ingenting.
Eller er det?

Jens Bundgaard Nielsen