Enhedslistens ændringsforslag

Enhedslistens forslag og ændringsforslag 2020

 

Kort introduktion til Enhedslistens forslag og ændringsforslag til Budget 2020.

Her kan du læse Enhedslistens forslag og ændringsforslag til Budget 2020, som vi valgte at stå uden for, selv vi bestemt var tilfredse med blandt andet det tiltrængte løft til skolerne, som er indeholdt i forliget samt at forligspartierne medtog vores forslag om en Grøn Tovholder/Koordinator i forligsteksten, selvom vi valgte at stå uden for.

Du kan se nogle af vores begrundelser for at stå uden for budgetforliget andetsteds på vores hjemmeside. Samtidigt er det måske værd at bemærke, at parterne med budgetforliget, jfr. forligsteksten, ” erkender,  at der skal lægges en plan for at nedbringe udgiftsniveauet med tilsvarende 50 mio. kr. de efterfølgende år.

Jeg ved godt, at det kan opleves som “tung kost” at komme igennem vores forslag og ændringsforslag.

Sådan er det engang imellem. I politik.

Jens Bundgaard Nielsen

Byrådsmedlem for Enhedslistens Aabenraa-afdeling. 

 

Enhedslistens oplæg til budget 2020.

Enhedslistens budgetoplæg bygger blandt andet på følgende overordnede pejlemærker:

Børns udvikling og trivsel i de første fem leveår er den vigtigste faktor overhovedet i forhold til alle væsentlige parametre for deres senere ungdoms- og voksenliv

Det er i de første fem år, at barnets oplevelse af identitet, selvværd og evnen til at kunne rumme sig selv på en positiv måde grundlægges. At kunne rumme sig selv og opbygge et naturligt selvværd som barn er grundlæggende for et godt liv. Derfor er det vigtigt, at personligt eller socialt udsatte børn bliver set og hørt så tidligt som overhovedet muligt. Senere er mange af de muligheder for forebyggende indsatser, som i de fem første år er mulige, ikke længere tilgængelige på bare nogenlunde tilsvarende måde.   

Imidlertid viser de senere års udvikling på landsplan i forhold til børn og unges egen oplevelse af deres daglige virkelighed, at op mod en fjerdedel af vores børn og unge har reelle problemer med at trives og have det godt med sig selv og deres omgivelser i det daglige. Det betyder blandt andet, at vi er nødt til at arbejde bevidst med de fællesskaber, som børnene og de unge i det daglige indgår i, så disse fællesskaber i videst mulige grad kan medvirke til at forebygge eller minimere konsekvenserne af mistrivsel og manglende selvværd hos vores børn og unge. Det kan vi blandt andet gøre ved at fokusere på fællesskabets muligheder for at bidrage til at give børnene og de unge nogle gode og personligt givende oplevelser af at være en del af fællesskabet på lige fod med de øvrige deltagere i fællesskabet. Der skal åbnes op for at der i tilknytning til fællesskabet bevidst og løbende udvikles faglige metoder til at opbygge det selvværd, som er en væsentlig forudsætning for at trives og føle sig ok, også i forhold til et videre livsperspektiv. I modsat fald kommer vi sandsynligvis til at stå med en betydelig fremtidig udfordring i forhold til først og fremmest en stadigt større gruppe af borgere, som ikke oplever, at deres liv er et godt liv. Hvilket også vil kunne have indvirkning på såvel den kommunale økonomi som samfundsøkonomien i det hele taget.  

Der er ikke umiddelbart noget enkelt og entydigt svar på, hvorfor så mange børn og unge  oplever, at deres daglige virkelighed kan være svær at have med at gøre. Derfor har vi brug for konkret og virkelighedsnær viden, ikke mindst fra børnene og de unge selv, om, hvad de selv oplever, der kan gøres for at fremme nogle helt anderledes positive oplevelser af at være med og høre til. Både her og nu, men ikke mindst i et langsigtet og forebyggende perspektiv. Vi ved fra kommunens Jobcenter, at antallet af unge med såvel store og ofte komplekse personlige og sociale såvel som fysiske og psykiske udfordringer aktuelt er stigende. Jo tidligere man fra Aabenraa kommunes side formår at sætte effektivt ind med en koordineret og tilstrækkeligt differentieret indsats ikke mindst i børnenes helt tidlige år, men i høj grad også i skolealderen, jo færre unge med komplekse problemstillinger vil Jobcentret alt andet lige møde fremover. 

På den baggrund er nogle af Enhedslistens ændringsforslag til budget 2020 derfor også rettet mod denne meget betydelige problematik. Vi er ganske enkelt nødt til at videreudvikle metoder og indsatser i forhold til de relativt mange børn og unge, som er direkte berørt af manglende livstrivsel. Netop det faktum, at ethvert barn er forskelligt fra ethvert andet barn, er vigtigt at tage udgangspunkt i, når det gælder udformningen af de indsatser og den støtte, som retter sig mod det enkelte barn eller den enkelte unge. 

Enhedslistens forslag om at knække Udsathedens Kronologi retter sig mod ovennævnte udfordringer.

 

Viden er forudsætningen for gode beslutninger. Borgernes viden om eget liv er en vigtig vidensfaktor.

I forbindelse med den kommunale drift opsamler Aabenraa kommune`s ledere og fagpersoner hvert evigt eneste år bunker af viden om den virkelighed, som kommunens borgere i alle aldre lever med og i. Det gælder fra vuggestue og daginstitution til ældreplejen.

  

Derfor er en af de helt afgørende opgaver for Aabenraa kommune at satse fuldtonet på at udvikle inspirerende og befordrende metoder til, hvordan man både i de enkelte forvaltninger og på tværs af forvaltningerne bedst muligt får formidlet, integreret og brugt de massive bunker af praksiserfaret viden om borgernes daglige livsrealitet, som kommunens ledere og fagpersoner får tilført via deres arbejde med kommunens borgere i alle aldre. Ellers risikerer alt for meget af den konkrete og vigtige viden, som der vitterligt er tale om, at blive hængende inde i hovedet på den enkelte leder eller fagperson. Og det kommer der ikke meget fælles viden og udvikling ud af.

Formidling af viden, inspiration og gode ideer, der kan føre til bedre kvalitet, er en nødvendig del af den værdiskabelse, som samtidigt fører til øget bevidsthed om egen innovationskapacitet hos kommunens ledere og fagpersoner. Det handler både om de konkrete aha-oplevelser, hvor en leder eller en medarbejder siger: “Hvad nu

hvis vi bare gjorde sådan her i stedet for sådan her“. Og det handler om den mere planlagte og strukturerede  udvikling af metoder og indsatser. Men det handler i høj grad også om at give de involverede ledere og fagpersoner en konkret oplevelse af, at deres praksisnære viden og indsigt er en afgørende vigtig videnskapital, som kommunen derfor også ønsker at sætte mest muligt  i spil, når kommunens faglige metoder og indsatser løbende skal ajourføres og udvikles .     

Fra børn til gamle mennesker har vores borgere desuden selv en vigtig livsnær viden om den måde, som deres eget daglige liv forløber på. De ved som regel godt selv, hvad der er godt og befordrende for et godt liv og hvad der omvendt ikke rykker alverden. Derfor er det vigtigt, at vi, udover den højest mulige grad af nyttiggørelse af de kommunale lederes og fagpersoners praksisnære og “professionelle” viden, også får inddraget borgernes egen livserfarede viden om, hvor de især synes, at de kommunale indsatser og metoder hænger rigtigt fint sammen med deres konkrete behov, og hvor de omvendt oplever, at det med fordel vil kunne overvejes at gøre tingene anderledes og bedre. Man kan ganske enkelt ikke fra kommunens side udvikle borgernes livsrealitet udenom borgernes egen viden om og vurdering af, hvad det er, borgerne selv synes, at der er mest brug for at udvikle i forhold til lige netop deres konkrete livssituation. 

Derfor tager nogle af Enhedslistens konkrete forslag også udgangspunkt i at indhente viden hos blandt andet nogle af de børn og unge, der betegnes som udsatte. Det er vigtigt at blive klogere på, hvordan disse børn selv opfatter det at være udsat. Og hvad de selv oplever som de vigtigste måder at forebygge og afhjælpe udsatheden hos børn og unge på i et fremadrettet perspektiv. 

Desuden lægges der op til, at Aabenraa Kommune får konkretiseret og dækket det kompetencebehov, der over tid vil betyde, at stadigt flere af de udviklings- og rådgivningsopgaver, som kommunen i dag bruger ekstern konsulentbistand og projektledelse til, fremover vil kunne varetages af vores egne ledere og fagpersoner. 

       

Markant fokus på udviklingen af en bæredygtig og klima- og miljøorienteret kommunal profil. 

Flere og flere borgere, herunder Ikke mindst børnene og de unge, en stadigt markant voksende del af erhvervslivet samt flere og flere politikere på alle niveauer, er efterhånden indstillet på at fastholde såvel bæredygtighed som klima og miljø som helt afgørende, og derfor højt prioriterede politiske temaer i årene fremover. Både centralt, regionalt og på kommunalt niveau.

Det er ingen hemmelighed, at vælgeranalyser ifm med folketingsvalget i juni måned viste, at det tema, som et meget betydeligt flertal af  vælgerne betragtede som det vigtigste, netop var klima og miljø. Derfor har stort set samtlige politiske partier efterhånden også forstået, at bæredygtighed, klima og miljø i allerhøjeste grad også har noget med fremtidige stemmetal ved kommende kommunal – og regionsvalg samt folketingsvalg at gøre. Man risikerer med andre ord at miste stemmer ved kommende valg, hvis man stadig ikke har fattet, hvor vigtig klima- og miljødagsordenen reelt er. Eller i det mindste lader som om, man har fattet det!   

At klimaet og miljøet er blevet en så iøjnefaldende prioritering blandt både borgere, erhvervslivet, de store pensionskasser, interesseorganisationerne m.v. betyder også, at vi i de kommende år kan forvente iøjnefaldende ændringer i for eksempel borgernes forbrugsvaner og forbrugeradfærd som sådan på en lang række områder. Desuden vil disse ændringer med stor sandsynlighed være mere langtidsholdbare end som så. Ikke mindst fordi nutidens børn og unge i så høj grad er opmærksomme på, hvordan de som fremtidens voksne vil være markant påvirket af de kommende års politiske beslutninger både centralt, regionalt og kommunalt.

Samtidigt peger kommunale analyser af erhvervslivets ønsker og behov på, at inspiration til og samarbejde om den grønne omstilling står særdeles højt på ønskelisten. Således viser en analyse fra Vejle kommune, som blev omtalt i Danske Kommuner for nylig, at hele 85% af virksomhederne svarer, at det grønne område bør være det område, der får størst fokus i kommunal sammenhæng i de kommende år. Samtidigt anbefaler et flertal af virksomhederne i undersøgelsen, at man i højere grad tager konkret stilling til de 17 verdensmål. Det nytter jo ikke alverden, at samtlige kommuner efterhånden går ind for bæredygtighed og FN`s verdensmål, hvis det ikke slår specielt tydeligt igennem i forbindelse med det politiske arbejde, herunder prioritering og koordinering af indsatser, dannelsen af nye partnerskaber og samarbejds-fora, udformningen af lokalplaner (jfr. Aabenraa Kommunes Klimapolitik 2015) m.v. 

Samtidigt er det vigtigt, at der opstår en bedre funderet oplevelse af, at FN`s verdensmål er en indbyrdes sammenhængende størrelse. At investeringer i bedre klima og miljø, herunder tiltrængte forbedringer af biodiversiteten, også spiller en rolle i forhold til realisering af mange af de øvrige verdensmål.             

Fremtidens attraktive kommune er derfor uden for enhver tvivl også en kommune, hvor der investeres bevidst, koordineret og langsigtet i at udvikle og realisere en ambitiøs grøn og bæredygtig kommunal profil i samarbejde med sit erhvervsliv, sine borgere, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner og skoler, andre kommuner, forskningen m.v. 

Der bliver brug for nye og gensidigt inspirerende samarbejdsplatforme i takt med, at såvel lovgivning som forskning, produktudvikling, fokus på grøn energi, fokus på rent grundvand og biodiversitet o.s.v. i stigende grad er med til at sætte en stadigt tydeligere streg under behovet for at etablere nye indfaldsvinkler til grønne samarbejdsfora, som kan sikre både ideudvikling og forslag til realisering ift de nye initiativer og aktiviteter, som vil være med til at præge den grønne dagsorden i de kommende år. Derfor er det rigtigt positivt, at bæredygtighed og nye løsninger til gavn for klimaet og miljøet nu endelig står højt på dagsordenen for rigtigt mange forskellige aktører og interessenter. Hver af disse repræsenterer nemlig forskellige indfaldsvinkler til de løsninger, som der er, og fortsat vil blive brug for at tænke i. Ikke mindst derfor bliver det et must at tænke i nye og tværgående samarbejdsfora og nye partnerskaber, hvor tværgående viden puljes sammen. Og det er lige præcist i den sammenhæng, at det vil give rigtigt meget mening med et koordinerende kommunalt led, som sikrer, at der mere sammenhængende sker en opfølgning på ideer, visioner  og konkrete indsatser. Til gavn for samtlige involverede aktører og interessenter. Derfor er vi i Enhedslisten glade for, at vores forslag om en grøn koordinator/tovholder er blevet en del af budgetforliget.      

Nogle af de nye samarbejdsplatforme vil helt naturligt være tidsafgrænsede og rettet mod specifikke og relativt kortsigtede udviklingsforløb. Det bliver således relevant for Aabenraa kommune at skelne mellem det samarbejde, som tager afsæt i helt specifikke og tidsafgrænsede mål på den ene side. Og på den anden side at rette fokus mod helt nye former for partnerskaber og samarbejdsfora, som dels kan tage afsæt i den nødvendige vidensudvikling, der bygger på målrettet inddragelse af repræsentanter for kommunens erhvervsliv, borgere, interesse- og faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner m.v. Og dels kan tage afsæt i den inspiration fra andre kommuner, forskningen osv,  som i de kommende år vil tydeliggøre stadigt flere måder at samarbejde om at udvikle og implementere  konkrete grønne tiltag på. Både i den enkelte kommune, og på tværs af kommuner.

I den sammenhæng bliver det afgørende, at der er et klart defineret omdrejningspunkt, som kan medvirke til at geare kommunens egne organisatoriske og faglige ressourcer til i videst mulige omfang at facilitere en fremadrettet og gensidigt inspirerende og tværgående udviklingshorisont i på det grønne område i Aabenraa Kommune. Også i den sammenhæng bliver funktionen som kommunens grønne koordinator/tovholder vigtig.        

Der vil utvivlsomt kunne opstå en række dilemmaer undervejs. For eksempel når det handler om afvejningen af en potentielt klima- og miljøbelastende vækst på den ene side, og realiseringen af bl.a. FN`s Verdensmål og en bæredygtig kommunal profil på den anden side. Illustreret ved den nyligt vedtagne lokalplan for Padborg Transportområde, hvor der fra hovedparten af partiernes side primært blev lagt vægt på, at erhvervslivet med vedtagelsen af lokalplanen havde fået opfyldt sine ønsker. Hvorimod den markante forøgelse af udledningen af drivhusgasser, som den betydelige stigning i den tunge transport på hjul vil være ensbetydende med, ikke blev adresseret i lokalplanen overhovedet. Allerede i den Helhedsplan for Padborg Transportområde, som den nyligt vedtagne lokalplan skal være med til at realisere, fremhæves den markant stigende tunge transport som både helhedsplanens forudsætning og konsekvens. Fremover bør lokalplaner indeholde et langt mere konkret afsnit om klimaaftryk, bæredygtighed, afledte klima- og miljøkonsekvenser m.v.   

 At Aabenraa kommune nu forhåbentlig for alvor begynder at tage sig selv mere seriøst som grøn kommune betyder samtidigt, at når der rent faktisk foreligger både en Miljøpolitik 2015 og en Miljøplan 2015 samt en politisk beslutning om løbende at revidere disse henholdsvis hvert 3. og hvert 2. år, så virker det altså bare ikke specielt overbevisende eller professionelt, at der ikke er blevet revideret bare en eneste sætning i hverken Miljøpolitik 2015 eller Miljøplan 2015. Helt ærligt – det er bare ikke godt nok! Og det er på ingen måde med til at understrege indtrykket af, at Aabenraa kommune mener det seriøst med en ny og solidt forankret grøn profil.       

Aabenraa kommune kan sammen med sit erhvervsliv, sine uddannelsesinstitutioner, sine borgere,  sine daginstitutioner og skoler, de forskellige interesseorganisationer og faglige organisationer, arkitekter o.s.v. gøre rigtigt meget for at identificere de væsentligste udgangspunkter for at styrke kommunens grønne profil på et gennemtænkt og koordineret grundlag. Men kommunerne kan naturligvis ikke løfte opgaven alene. I den forbindelse kan man derfor også kun opfordre til, at der løsnes op for det det jernhårde greb om kommunernes økonomi, som hidtil har været gældende, så kommunerne får en mere realistisk økonomisk ramme. Både i forhold til at dæmme op for konsekvenserne af forandringerne i klima og miljø. Og i forhold til at tage de nødvendige initiativer mhp at prioritere den lokale klimaindsats højere i det hele taget. Det forudsætter samtidigt, at klimaet og miljøet bliver et centralt tema i fremtidige økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen.  Man kan håbe, at den Klimalov, der er på trapperne, vil være et væsentligt skridt i den retning. 

Enhedslisten finder det helt afgørende, at netop sammenhæng og koordinering bliver nogle af nøgleordene for udviklingen af kommunens grønne profil. Derfor fremsatte vi forslaget om at ansætte en grøn koordinator/tovholder, som netop kan medvirke til at samle trådene og etablere et sammenhængende overblik over prioritetrede indsatser og aktiviteter samt samarbejdsfora og nye partnerskaber i relation hertil. 

Vi har med tilfredshed konstateret, at Enhedslistens forslag om en Grøn koordinator/tovholder er blevet indarbejdet i budget 2020. Derfor fremgår forslaget heller ikke af Enhedslistens ændringsforslag i relation til 2. behandling af budgettet.

Du kan læse vores begrundelse for at ansætte en Grøn koordinator/tovholder her:

Grøn koordinator/tovholder.

Indsatser, der relaterer sig til klimaet og miljøet samt bæredygtighed kommer i de næste mange år til at spille en stadigt mere fremtrædende rolle. Det betyder, at man i Aabenraa kommune løbende vil skulle udvikle og koordinere en række konkrete indfaldsvinkler til at påtage sig sin del af ansvaret for, at der på tværs af interessenter og aktører opnås en fælles forståelse for de prioriteringer, som Aabenraa kommune  i de kommende år beslutter sig for at tage udgangspunkt i sammen med sit erhvervsliv, sine borgere, sine uddannelsesinstitutioner, sine tværkommunale samarbejdsrelationer m.v. 

Der er således også brug for at få tydeliggjort, hvordan Aabenraa kommune løbende og med størst virkning vil kunne påtage sig sin del af rollen som initiativtager og aktør i forhold til udviklingen og prioriteringen af både aktuelle og mere langsigtede indsatsområder. Samtidigt er der i lige så høj grad et konkret behov for at Aabenraa kommune får sat spot på, hvordan man fra kommunes fremover kan spille en aktiv og befordrende rolle, når det gælder om at etablere lige præcist de nye og tværgående samarbejdsrelationer og partnerskaber, der i videst muligt omfang understøtter den nødvendige koordinering af viden og konkrete ideer. Sådan at der naturligt dannes baggrund for at samarbejde om at agere i forhold til hvert af de prioriterede indsatsområder med udgangspunkt i de mest optimale inspirations – og samarbejdsfora.  

Når der løbende skal skabes overblik over, hvor langt man i Aabenraa kommune er nået med de mål, som man fra politisk side har sat sig i forhold til klimaet og miljøet, er det vigtigt, at der sker en koordinering af informationerne herom. Et sammenhængende overblik over foreløbige fremskridt, resultater og tilbageværende udfordringer i forhold til de prioriterede indsatsområder bør forelægges og behandles på politisk niveau minimum 1 gang årligt. Denne opgave vil med fordel kunne løses af den grønne koordinator i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og Business Aabenraa.

Den nuværende koordinering af information om, hvordan der konkret følges op på de allerede trufne politiske beslutninger, der har betydning for klimaet og miljøet, vil uden de helt store anstrengelser kunne forbedres. Blot 3 eksempler herpå:

* Klimapolitik 2015 og Klimaplan 2015 er, på trods af en politisk beslutning herom, ikke blevet revideret

* Af Klimapolitik 2015 fremgår det, at man i relation til arbejdet med, og vedtagelsen af lokalplaner, vil kunne understøtte kommunens ønske om at medindtænke klimaet og miljøet ifm konkrete politiske beslutninger. Den del af Klimapolitik 2015 bør fremover kunne understøttes af en klart beskrevet model eller metode, som sikrer, at de fremtidige beskrivelser af, og indstillinger til lokalplaner, som udgangspunkt altid indeholder et særskilt afsnit om lokalplanens mulige betydning for klimaet og miljøet samt bæredygtigheden som sådan.

 

*  Af Klimapolitik 2015 og Klimaplan 2015 fremgår også, at Aabenraa Kommune vil kunne foregå med et godt eksempel ved at gå over til f.x. eldrevne køretøjer, når der leases biler m.v. Der bør fremover ske et koordineret follow up herpå. Med udgangspunkt i en mere klart defineret fremadrettet kommunal strategi på dette felt.

 

Der er med andre ord brug for at følge tættere op på kommunens egne overordnede politikker og  strategier i relation til både bæredygtighed samt klima og miljø som sådan. Det forudsætter en mere klart defineret koordinering af, hvad der skal følges op på, samt hvornår og hvordan det mest hensigtsmæssigt og illustrativt vil kunne gøres. Sådan at der på det politiske niveau kan ske en løbende ajourføring af overblik og viden om, hvordan det egentlig står til i Aabenraa Kommune, når det gælder håndteringen af kommunens ønske om at brande sig på sin grønne profil.                       

En kommune på forkant med udviklingen er med andre ord en kommune, der forholder sig bevidst til, at der ikke bare er et flertal af befolkningen, men også et stigende antal af virksomheder, der fremover vil prioritere grønne, bæredygtige og klimabefordrende investeringer og løsninger. Det er ikke nogen hemmelighed, at det tema, der ved det senest afholdte folketingsvalg af vælgerne blev prioriteret som det vigtigste, netop var klimaet og miljøet. Også for erhvervslivet som sådan er der et stadigt mere markant fokus på den grønne udvikling. Dels fordi det i høj grad forventes, at det er her en væsentlig del af fremtidens vækst vil befinde sig. Og dels fordi man fra erhvervslivets side godt er klar over, at den udvikling vi i disse år oplever i blandt andet børn og unges kamp for at undgå, at de om 20 år sidder med sorteper, med stor sandsynlighed også vil føre til ændret forbrugeradfærd på en række områder, der i sig selv kan få mærkbar betydning for erhvervslivet.         

På den baggrund  foreslår Enhedslisten, at der i en 3-årig periode ansættes en grøn koordinator, der i samarbejde med bl.a. erhvervslivet, civilsamfundet, Business Aabenraa, Det Sønderjydske Koordinationsudvalg, uddannelsesinstitutionerne m.v. samt de ressourcer, som kommunen allerede råder over internt i ikke mindst Teknik- og Miljøforvaltningen, vil kunne påtage sig en koordinerende funktion i forhold til kommunens fremtidige rolle som initiativtager til, og facilitator i forhold til, at mulighederne for at udvikle kommunens grønne profil rent faktiskkommer kvalificeret i spil.

Det er rigtigt, at der vil være både udfordringer og dilemmaer forbundet med at veje for eksempel mere traditionelt defineret vækst og en stadigt klarere grøn kommunal profil op imod hinanden. Men det er mindst lige så rigtigt, at der er uanede økonomiske, menneskelige og miljørelaterede   perspektiver i at skabe et langt mere konkret og koordineret grundlag for at fremstå som en grøn kommune, der rækker hånden ud til et koordineret og velbeskrevet samarbejde med sine virksomheder, borgere, uddannelsesinstitutioner osv om at realisere en række betydningsfulde  indfaldsvinkler til fremtidens grønne kommune.

Samtidigt er der ingen tvivl om, at fremtidens bosætnings- og erhvervsudviklingsmønstre i højere og højere grad også vil afspejle den enkelte kommunens profil i forhold til bæredygtighed, klima og miljø. Umiddelbart vurderet vil det således ikke være decideret klogt at undervurdere betydningen af en klart defineret grøn kommuneprofil.

    

Indfaldsvinkler til arbejdsopgaver:

Opgaver i forhold til det et nyt og overordnet grøn perspektiv, for eksempel:

* den grønne koordinator vil, i et koordineret samarbejde f.x. med Business Aabenraa, kunne medvirke til at etablere nye tværgående udviklings-fora med henblik på at synliggøre og  understøtte ideudvikling og konkretisering af handleforslag i forhold til prioriterede indfaldsvinkler til erhvervsudvikling- og samarbejde, uddannelses- og efteruddannelsemoduler mmm   

 

* den grønne koordinator vil, bl.a. på baggrund i ovenstående , kunne vurdere på hvilke felter man fra Aabenraa Kommunes side vil kunne medvirke til etableringen af nye vigtige og befordrende partnerskaber, som ikke allerede er dækket af eksisterende samarbejdsrelationer

* den grønne koordinator vil kunne medvirke til et løbende follow up på eksisterende overordnede politikker og strategier, så man ikke en gang til kommer til at stå i den situation, at kommunens Klimapolitik og Klimaplan ikke er blevet revideret, selvom det udtrykkeligt er blevet besluttet politisk, at det burde være sket  

* den grønne koordinator vil kunne medvirke til en løbende og langt mere sammenhængende  formidling af, hvor vi i Aabenraa Kommune bevæger os hen, når det gælder udviklingen af kommunes grønne profil. Det vil med fordel kunne ske med udgangspunkt i en årlig rapport, der f.x. kunne hve titlen : “Grønt er ikke kun sundt for øjet!”

Opgaver i forhold til konkrete temaer, for eksempel:

* den grønne koordinator vil kunne medvirke til at undersøge mulighederne for en umiddelbart  håndterbar model for at implementere et grønt regnskab i forhold til kommunal virksomhed på tværs af kommunens forvaltninger og institutioner

* den grønne koordinator vil kunne medvirke til udvikling af “want to be there- modeller ” for grønne iværksættere i samarbejde med bl.a. kommunens  erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner  Herunder afsøge muligheden for udvikling af nye grønne iværksættermoduler i tilknytning til en eller flere af vores ungdomsuddannelser 

* den grønne koordinator vil kunne medvirke til at fremme udviklingen og anvendelsen af nye grønne teknologier og produktionsformer, herunder sammen med repræsentanter for erhvervslivet sætte et fremadrettet fokus på cirkulære produktionsprincipper, som aktuelt er et prioriteret indsatsfelt både i kommuner, på tværs af kommuner, i en række havne osv. 

* den grønne koordinator vil således kunne medvirke til, at affaldsprodukter fra husholdninger, industri, byggeri m.v. begrænses og i størst muligt omfang vil kunne omdannes til anvendelige ressourcer 

* den grønne koordinator vil kunne medvirke til at fremme erhvervslivets muligheder for at samarbejde om grøn erhvervsudvikling, bl.a. med udgangspunkt i ny forskning, nyt fokus på bæredygtig produktion m.v. 

* den grønne koordinator vil kunne medvirke til at udvikle strategi for, hvordan vi får det kommunale el-forbrug gjort helt grønt. Nyt fokus på energibesparende muligheder, herunder bæredygtigt og miljøvenligt byggeri i et samarbejde med firmaer indenfor byggebranchen m.v. 

* den grønne koordinator vil kunne formidler inspiration i forhold til miljøvenligt forbrug m.v., herunder befordrende ideer til at modvirke madspild

* den grønne koordinator vil kunne medvirke til formidling af alternativer til anvendelse af sprøjtegifte og pesticider. Der er ingen grund til at spille hasard med vores grundvand og vores natur.   

*  den grønne koordinator vil kunne medvirke til at styrke tiltag til gavn for naturen og biodiversiteten i Aabenraa Kommune

* den grønne koordinator vil kunne være med til at formidle kommunens natur og de dermed forbundne oplevelser på en ny og befordrende måde

* den grønne koordinator vil kunne medvirke til at sætte fokus på energieffektiv transport, herunder sikring af attraktive muligheder for transport på cykel og til fods samt en velfungerende kollektiv transport. 

Der er således rigtigt mange befordrende udgangspunkter for at tegne en inspirerende profil, som formentlig vil kunne tiltrække ikke så helt få ansøgere. Alle opgaver kan naturligvis ikke løses umiddelbart og på een gang. Men netop sammenhængende mellem mere overordnede perspektiver og helt konkrete indfaldsvinkler sikrer, at der er basis for at udarbejde en dybt relevant og samtidigt spændende og nuanceret stillingsbeskrivelse.   

I forbindelse med oprettelse af stillingen som grøn tovholder etableres der samtidigt et “Klima og bæredygtighedsråd” med en repræsentant fra hvert af de stående udvalg samt fra eksterne parter, herunder f.x. erhvervslivet, landbruget, uddannelsessektoren, borgerne, de faglige organisationer samt Dansk Naturfredningsforening. Rådet mødes halvårligt med udgangspunkt i oplæg fra kommunens grønne koordinator.      

Foreløbig økonomi:  kr. 850.000 kr.

Enhedslistens ændringsforslag til budget 2020 – drift. 

Borgerrådgiver.

Af lov om kommunernes styrelse § 65 e fremgår det, at byrådet kan træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender, og iøvrigt er uafhængig af borgmesterens øverste daglige ledelse af forvaltningen. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges derfor af byrådet. Borgerrådgiverfunktionen henhører således heller ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af forvaltningen. 

Der udarbejdes forud for ansættelsen en vedtægt for borgerrådgiverens funktioner og mandat, som godkendes af byrådet, da borgerrådgiveren er forankret direkte under byrådet. 

Blandt en borgerrådgivers væsentlige funktioner, kan der blandt andet peges på følgende:

* være med til at facilitere en befordrende og god dialog mellem kommunen og borgerne

* medvirke til at tydeliggøre arbejdet med at understøtte borgernes retssikkerhed

* yde vejledning i forbindelse med klager, herunder tilbyde hjælp med at formulere klagen

* vurdere og behandle klager over kommunens sagsbehandling, herunder måden borgerne bliver mødt på, samt klager over den praktiske opgaveløsning 

Borgerrådgiveren kan også af egen drift undersøge en sag, hvis den enten kan vurderes som principiel, eller hvis der foreligger konkrete tegn på iøjnefaldende og mere afgørende fejl i forbindelse med den konkrete varetagelse af sagen.

  

Borgerrådgiveren skal sikre, at borgernes henvendelser og klager bruges konstruktivt til forbedringer af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. Borgerrrådgiveren skal derfor 1 gang årligt rapportere til byrådet om muligt oplevede udfordringer i forhold til forvaltningens varetagelse af opgaverne i overensstemmelse med lovgivningen, god forvaltningsskik og de af byrådet fastsatte retningslinier i øvrigt.

Borgerrådgiveren styrker således på den ene side borgernes retssikkerhed og dialogen mellem borgerne og kommunen, og kommer på den anden side med gennemarbejdede og relevante input og forslag til på hvilke områder, man fra kommunens side vil kunne optimere sagsbehandlingen og dermed også borgernes retssikkerhed som sådan. Det vil fremgå af den årsrapport, som forelægges byrådet.

Borgerrådgiveren kan ikke behandle henvendelser m.v. om for eksempel det politisk vedtagne serviceniveau eller vedrørende kommunens personale- og ansættelsesforhold. 

Endvidere ligger det i borgrådgiverfunktionen, at uoverensstemmelser mellem borger og forvaltningen skal søges løst mellem disse, inden borgerrådgiveren kan tage konkret stilling til dem. Borgerrådgiveren kan således ikke udtale kritik, afgive henstillinger m.v., før den givne forvaltning i kommunen har haft lejlighed til at udtale sig.  

Enhedslisten opfordrer til, at man gør ledelseskommissionens allerførste punkt om god offentlig ledelse til sit eget. Nemlig at sikre, at værdiskabelsen for borgere og samfundet er det centrale omdrejningspunkt for organisationen. En borgerrådgiver vil passe rigtigt fint ind i forhold til ledelseskommissionens fokus på, at moderne ledelse naturligt bør tage udgangspunkt i en klart formuleret borgerorientering.     

Foreløbig økonomi: kr. 650.000 Kr.

Vi ved, at Jobcentret møder flere og flere helt unge mennesker, som er kendetegnet ved massive og komplekse udfordringer. Både på det personlige og det sociale niveau. Desuden har disse unge ofte en manglende stabil tilknytning til ungdomsuddannelse eller arbejdsmarkedet.

Udsatheden er ikke et spontant opstået fænomen, som indtræder lige præcist, når de mest udsatte unge fylder 18, selvom overgangen til ungdomslivet kan være udfordrende for nogle unge. Langt de fleste af de unge, som befinder sig i en udsat og marginaliseret position som 18-22-årige, har siden den tidligste barndom haft kontakt til kommunale ledere og fagpersoner. En af de væsentligste opgaver for disse ledere og fagpersoner har været at medvirke til at forebygge, at udsathed og helt sikkertmanglende trivsel bliver et mere vedvarende livsvilkår for det enkelte mindre eller større barn. Sådan at hver enkelt ung, når hun eller han forlader folkeskolen, gerne skulle føle sig i stand til at knytte an til et voksenliv med de udfordringer og muligheder, det rummer.  

Et dybt relevant spørgsmål er derfor også, hvorfor det ikke er lykkedes på et tidligere stadie i barnets eller den unges livsforløb at forhindre, at udsatheden får lov til at bide sig så fast, at nogle af vores unge i alderen 18-22 år allerede er dybt marginaliserede både personligt og socialt. Eller sagt på en anden måde: Hvad er det, der definerer Udsathedens Kronologi i Aabenraa kommune? Kan det virkelig passe, at der ikke undervejs i barnets/den unges første 18 år, har været mulighed for  forebygge den marginalisering, som disse unge oplever som 18-22-årige?

Vi ved fra store forskningsbaserede undersøgelser, hvor man har fulgt børn fra de blev født til de fyldte 40, at børn, der har gået i daginstitutioner med god kvalitet og gode normeringer efterfølgende klarer sig bedre på alle væsentlige parametre. Det gælder uddannelse, det gælder job, det gælder sundhed, det gælder fravær af kriminalitet, det gælder bosætning, forholdet til egne børn osv. Så den tidlige indsats i førskolealderen er med andre ord helt central.

En dugfrisk undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at halvdelen af de folkeskoleelever der i begyndelsen af skoletiden ligger i den fagligt svageste ende, også gør det i slutningen af folkeskoletiden. For børn med kortuddannede forældre gælder det for to ud af tre. Der er således en meget stor sammenhæng mellem det udgangspunkt, som eleverne går ind i skolen med, og det, de kommer ud af skolerne med. Formanden for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, gør i den anledning opmærksom på, at skolernes udfordringer med inklusion kan være en medvirkende årsag til denne “meget triste” situation. Desuden refererer han til en anden nyere undersøgelse, der viser, at hvert sjette barn allerede i børnehaveklassen har faglige eller sociale problemer. Også Skole og Forældre peger på, at det er især er inklusion og implementering af folkeskolereformen, der sammen med manglende økonomiske ressourcer, udgør den største aktuelle udfordring i hovedparten af landets folkeskoler. I Aabenraa Kommune udgør inklusion ligeledes en reel udfordring, og kommunens folkeskoler ekskluderer procentvis flere elever end landsgennemsnittet iøvrigt. 

Det forekommer med andre ord rigtigt vigtigt, at der satses på at udvikle og kvalificere førskole-indsatserne, så betydeligt flere børn fremover starter i skolen uden at være hægtet af på forhånd. Ikke mindst fordi vi også ved, at stigningen i andelen af segregerede elever er størst i indskolingen, jfr. en ny undersøgelse fra Social- og Indenrigsministeriet benchmarking-enhed. Men vi er samtidigt nødt til at se Udsathedens Kronologi som et fælles anliggende på tværs af de faggrupper og instanser iøvrigt, herunder praktiserende læge, bu-psykiatrien m.v., som i de første 18 år er tæt på børnene og de unge.   

Det handler ikke kun om ressourcer, men det gør det også. Både når det gælder vores daginstitutioner og vores skoler. For eksempel kan de fleste nok godt se, at det for en lærer med 28 elever i klassen, kan være en anelse svært, hvis 1-3 af eleverne i realiteten har brug for mere end almindelig stor bevågenhed, hvis det skal kunne lade sig gøre at inkludere dem fuldt og helt i både klassens faglige og sociale fællesskab. På samme måde med en enkelt pædagog i en større gruppe af børn, hvor 1-3 af børnene virkelig har brug for særskilt bevågenhed. Det gælder for både daginstitutioner og skoler, at den kontinuerligt “håndholdte indsats”, som inklusion ikke sjældent forudsætter for at kunne lykkes, kan være mere end almindeligt svær at honorere. Egentlig siger det sig selv, at jo flere opgaver, man skal løse ordentligt, jo flere overvejelser om sammenhængen mellem opgavetyngde og bemanding vil der helt naturligt være. Desuden tager det i sig selv tid at udvikle og dele viden om konkrete indsatser og metoder, som kan være med til at fremme forudsætningerne for inklusion og dermed også medvirke til forebygge eller minimere segregering.

 

Der er et markant behov for at danne sig et mere sammenhængende og handlingsbefordrende overblik over, hvornår og i hvilke sammenhænge de mest marginaliserede unge muligvis kunne være blevet støttet og hjulpet mere effektfuldt i forhold til at undgå den livssituation, som de befinder sig i, når de møder Jobcentret. I den sammenhæng må 0-18-års alderen ses i et sammenhængende perspektiv. 

Det foreslåes derfor, at der på tværs af børn-undervisningsforvaltningen, social- og sundhedsforvaltningen forvaltningen og arbejdsmarkedsforvaltningen forsøges etableret et overblik over de mest afgørende forudsætninger for at lykkes med at bryde Udsathedens Kronologi. Så vi ikke fremover skal opleve flere og flere helt unge mennesker, som allerede på dette tidlige livsstadie er dybt marginaliserede.

1. For det første er det vigtigt at få mere klarhed over, hvilke former for indsats og metoder, der har kendetegnet det professionelle systems arbejde med de mest marginaliserede unge siden deres tidligste barndom. Har der været metodisk sammenhæng i indsatsen? Er erfaringer fra indsatser i barndommen blevet formidlet befordrende til skolesystemet, og fra skolesystemet videre til jobcentret – og omvendt? Hænger de involverede lederes og fagpersoners metodiske erfaringer sammen? Og hvordan vurderer de mest udsatte børn og unge egentlig selv de indsatser og metoder, som de kan huske? 

Kort sagt: I hvilke sammenhænge og med hvilke indsatser og metoder har det professionaliserede system indtil videre især forsøgt at forebygge og forhindre, at nogle af vores børn og unge udvikler så komplekse livsudfordringer, som tilfældet desværre er? Hvad oplever de involverede ledere og fagpersoner selv, at det især er, der kan have manglet for at kunne samarbejde tilstrækkeligt befordrende og metodisk målrettet med at minimere såvel eksklusionen af stadigt flere børn i vores folkeskoler såvel som øgningen i antallet af unge med meget betydelige og komplekse personlige og sociale udfordringer i jobcenter-regi?

2. For det andet er det lige så nødvendigt at vende blikket fremad. Der synes at være et udtalt behov for at få en gennemtænkt og gennembearbejdet vurdering af, hvad er det så især er, der fremadrettet er brug for at være mere opmærksom på, hvis der skal skabes tilstrækkeligt befordrende sammenhængskraft i en tværfagligt funderet indsats for at knække Udsathedens Kronologi i Aabenraa Kommune. Først og fremmest af hensyn til de udsatte børn og unge. Men i høj grad også af hensyn til de involverede ledere og fagpersoner. Og endelig af hensyn til kommunens fremtidige økonomi.

Enhedslisten foreslår derfor, at der på ledelsesniveau på tværs af de involverede forvaltninger, tages initiativ til at udpege en tværfaglig taskforce, der får til opgave at udarbejde et konkret oplæg til, hvordan man mest hensigtsmæssigt vil kunne afgrænse og prioritere de vigtigste indfaldsvinkler til at arbejde konkret med at knække Udsathedens Kronologi. Oplægget vil samtidigt kunne danne udgangspunkt for en mere sammenhængende investeringsstrategi på børn-ungeområdet. For at få et solidt politisk fundament, forelægges oplægget fra taskforcen for de respektive udvalg.

Det foreslåes endvidere, at der afsættes et beløb på kr. 250.000 kroner, som betyder, at den tværfaglige taskforce vil kunne headhunte externe videnspersoner til inspirationssdage. De externe videnspersoner skal dels formidle egen viden, dels  forholde sig til relevante spørgsmål og perspektiver, som man fra de involverede ledere eller taskforskens side ønsker at få belyst og diskuteret mhp at kunne udarbejde det bedst mulige grundlag for den videre proces. På den måde sikres det, at den tværfaglige taskforce får tilført væsentlige videns- og evidensbaserede indfaldsvinkler til sit arbejde.

Der afsættes yderligere kr. 250,000 til generelle udviklingsomkostninger. Blandt andet med henblik på at “oversætte” resultaterne af taskforcens vidensafsøgning og efterfølgende identificering af nøglepunkter i forhold til en tværgående og tilstrækkeligt målrettet investeringsstrategi, der netop fokuserer på den form for indsatser, der i følge taskforcen vurderes som væsentlige med henblik på at kunne medvirke til knække Udsathedens Kronologi. Herunder sikre nye vinkler og konkrete metodiske indfaldsvinkler til, hvordan vi i Aabenraa Kommune vil kunne udvikle og optimere indsatser, der samtidigt kan sikrer et mere sammenhængende og dermed tværfagligt udgangspunkt for arbejdet med at inklusion af vores børn og unge på alle alderstrin og niveauer. Herunder også fritidsmuligheder.   

Økonomi ialt: kr. 500,000.

 

Udsatheden vurderet med de udsatte børns egne øjne

De børn, som vi plejer at samle under fællesbetegnelsen udsatte, er i realiteten meget forskellige. På mange betydningsfulde niveauer. De former for udsathed, de har oplevet og stadig oplever, er forskellige. De reaktioner fra andre, herunder fra jævnaldrende i børnehaven eller skolen, som det enkelte udsatte barn har skullet forholde sig til, har også været meget forskellige. Det har været forskelligt, om det enkelte udsatte barn har kunnet snakke med sine forældre om udsatheden, eller om forældrene tværtimod udgør en del af udsatheden. Det har været forskelligt, om der i forhold til det enkelte udsatte barn har været en pædagog eller lærer, som har kunnet rumme det enkelte udsatte barns udsathed og samtidigt har stillet sig til rådighed som en kvalificeret voksen, som det enkelte udsatte barn har kunnet tale om sin udsathed med.

Det er således også vigtigt, at der netop lægges vægt på de ofte meget forskellige indfaldsvinkler til at hjælpe det enkelte udsatte barn med lige præcist de konkrete udfordringer, som gør sig gældende fra barn til barn. Det er ikke altid lige enkelt. Men det er nødvendigt.  

Enhedslisten foreslår derfor, at der foretages 15 kvalitative interviews med børn i alderen 10 14 år, der af det professionaliserede system er karakteriseret som udsatte. Vi har brug for at få mere viden om, hvordan børn I Aabenraa kommune selv oplever udsatheden. Desuden har vi brug for at få deres egne bud på, hvad man set med deres øjne og deres helt konkrete erfaringer vil kunne gøre for bedre at kunne afhjælpe og allerhelst forebygge den udsathed, de dagligt lever med og i. 

Sådan at vi, med Ledelseskommissionens ord kan være med til at sikre en mere praksisnær værdiskabelse i forhold til de børn, hvis tanker og følelser dagligt præges af den udsathed, som ofte er en betydningsfuld og mærkbar del af deres daglige virkelighed.

Derfor foreslår Enhedslisten, at der indhentes tilsagn fra 15 såkaldt udsatte børn i alderen 10-16 år samt  forældremyndighedsindehaverne, om at måtte hjælpe os med at give nogle virkelighedsnære bud på, hvordan de selv oplever, at udsatheden har påvirket/påvirker deres liv, herunder også i et fremadrettet perspektiv. Det er samtidigt vigtigt at få flere livsnære input om, hvad disse børn selv vurderer, at det er vigtigt at tænke over, hvis man fra kommunens side skal kunne møde og understøtte udsatte børn i Aabenraa kommune anderledes og bedre.

Denne viden fra børnene selv vil samtidigt kunne bidrage til at kvalificere grundlaget for en muligt kommende tværgående investeringsstrategi ift kommunens børn og unge, herunder ikke mindst et mere sammenhængende grundlag for inklusion af de sårbare og udsatte børn og unge. 

Enhedslisten foreslår derfor, at der udarbejdes en interviewguide til kvalitative interviews med 15 børn i alderen 11-15 år. Der udarbejdes samtidigt en formidlingsstrategi ift formidlingen af de overvejelser, erfaringer og visioner, som de 15 børn har tydeliggjort. 

Børnene sikres anonymitet i fm formidlingen af deres tanker og overvejelser.

Foreløbig økonomi: kr. 245.000.

Udarbejdelse af sammenhængende fremadrettet plan vedr 

hjemløse i Aabenraa  Kommune.

Den seneste landsanalyse af hjemløshed viser, at hjemløsheden blandt de unge er faldet en anelse. Til gengæld er hjemløsheden blandt midaldrende og ældre borgere steget. 

Det betyder, at en fremadrettet plan for kommunale indsatser i forhold til hjemløshed bør have to aldersrelaterede indfaldsvinkler, fordi de livssituationer, som hhv. unge og ældre hjemløse befinder sig i, ikke nødvendigvis er sammenfaldende på en række væsentlige parametre. 

I Aabenraa Kommune er antallet af hjemløse steget ganske markant de senere år, vurderet ud fra  aktuelle tal. At nogle af de hjemløse ikke helt sjældent pendler mellem forskellige kommuner rokker ikke ved, at Aabenraa Kommune står med en konkret udfordring. Understreget ved, at der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed over, hvilke overnatningstilbud der vil være til de hjemløse, som opholder sig i kommunen, når vinteren sætter ind.

Nogle af de helt centrale lovgivningsmæssige indfaldsvinkler til kommunernes samlede indsats i forhold til at støtte og hjælpe borgere med særlige sociale problemer bedst muligt, fremgår af Servicelovens § 81 og § 141 samt af en række af de grundlæggende bestemmelser i retssikkerhedsloven.

Servicelovens paragraffer om formål og indsatser på voksenområdet opererer med en målsætning om at skabe stabilitet og sikre boligløsning med relevant støtte. Borgere i hjemløshed har ikke  krav på en bolig som sådan. Men det er omvendt helt centralt i lovgivningsmæssig forstand, at kommunen har pligt til at hjælpe den enkelte hjemløse ud af akutte vanskeligheder og sikre forebyggende foranstaltninger for at forhindre en forværring af den enkelte hjemløses tilstand.

Kommunerne er desuden forpligtet til at tilbyde sociale handleplaner, der for hver af kommunens hjemløse klargør målet med indsatsen og sikrer en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, Samtidigt skal den sociale handleplan medvirke til at styrke den enkelte hjemløses egen indflydelse på sagsbehandlingen. 

Det understreges i serviceloven, at udarbejdelse af handleplaner og koordinering af indsatserne er særligt relevant for de hjemløse, fordi der er tale om en mobil gruppe med ustabile boligforhold. Iøvrigt har Socialstyrelsen betonet, at de mere overordnede formålsbestemmelser ikke skal anses for “lovgivningslyrik”, men som konkrete og bindende udmeldinger, der i sig selv har betydning for retsanvendelsen.   

Enhedslisten foreslår, at der udarbejdes en langsigtet og sammenhængende strategi for indsatser, der kan medvirke til dels at forebygge hjemløshed, dels sikre tilstrækkeligt sammenhængende og helhedsorienterede indsatser både i relation til den enkelte hjemløse og mere overordnet i forhold kommunens tilbud som sådan. Herunder kommunens samarbejde med organisationer, frivillige foreninger m.v.

Det er helt afgørende,  at den enkelte hjemløse, jfr. servicelovens intentioner, bliver inddraget og hørt i forhold til planlægningen, så også de hjemløses egne virkelighedsnære erfaringer kommer i spil. 

Udviklingsøkonomi: kr. 195,000.

 

Lad os nu få en progressiv og tidssvarende Ligestillingspolitik.

På nogle områder er Aabenraa Kommune en mærkværdigt fodslæbende kommune. Det gælder for eksempel, når det handler om at få udarbejdet en konkret ligestillingspolitik, sådan som langt den overvejende del af de øvrige danske kommuner forlængst har gjort det.  

Præcist hvorfor hovedparten af politikerne i Aabenraa Kommune har valgt at være lodret imod en ligestillingspolitik her i kommunen, kan faktisk være lidt svært at gennemskue. Men et gennemgående svar fra borgmesteren i de efterhånden 4 år, vi fra Enhedslistens side har foreslået en ligestillingspolitik også her i Aabenraa Kommune, har været, at man i Aabenraa Kommune slipper om ved alt det der ligestillings-halløj ved ganske enkelt at ansætte den bedst egnede i enhver sammenhæng. Hverken mere eller mindre. Og viser den bedst egnede sig at være en mand, sådan som det for eksempel indtil for ganske nylig har vist sig at være tilfældet med samtlige medlemmer af kommunens direktion, så viser det tilsyneladende bare, ihvertfald ifølge den herskende logik i Aabenraa Kommune, at lige netop på direktionsniveau er der tilsyneladende bare langt flere kvalificerede mænd end kvinder til de ledige stillinger.   

En ligestillingspolitik er vigtig af flere grunde. Betydningen af at forholde sig bevidst til ligestilling i en kommune, sender for eksempel samtidigt signaler til kommunens borgere, virksomheder m.v. om, at også på dette centrale punkt har kommunen fingeren på pulsen.   

Enhedslisten foreslår derfor, at der til et af byrådets temamøder i foråret 2020 inviteres henholdsvis en politiker og en repræsentant for forvaltningen fra en af de efterhånden mange kommuner, der har konkrete positive erfaringer for, hvad det betyder i praksis, når man i en kommune kan tage udgangspunkt i en konkret og befordrende ligestillingspolitik. 

Enhedslisten skal endvidere foreslå, at der i løbet af efteråret 2020 etableres et tværgående ligestillingsteam, som får til opgave at udarbejde et første udkast til, hvilke fokuspunkter der skal tages udgangspunkt i, når der efterfølgende skal udarbejdes en konkret ligestillingspolitik for Aabenraa kommune. Med befordrende strategier for implementering på alle niveauer i kommunen, som efterfølgende vil kunne formidles (næsten) lige så gennemført som kommunens vækststrategi.

Foreløbig udviklingsøkonomi: kr. 165,000.

 

Hvordan taler de voksne i daginstitutionerne mest optimalt med børn om udsathed?

Den tidlige indsats i daginstitutionerne er helt central for de børn, der allerede i en tidlig alder defineres som personligt og/eller socialt udsatte. Den tidlige indsats tager udgangspunkt i det faktum, at daginstitutionerne stort set dagligt har mulighed for at følge det enkelte barns udvikling og trivsel over en sammenhængende periode på 3-4 år. Det giver et unikt grundlag for at følge det enkelte barns personlige og sociale udtryk og position i fællesskabet. Blandt andet med udgangspunkt i mere sammenhængende faglige iagttagelser og observationer end nogen anden faggruppe har mulighed for, når det gælder de 2-6-årige børn. Det giver i realiteten også daginstitutionerne nogle enestående muligheder for at udvikle faglige aktiviteter, der i så høj grad som det nu er muligt, matcher det enkelte barns konkrete behov.

Desuden oplever daginstitutionerne næsten dagligt børnene i en række sammenhænge, som ingen andre oplever børnene i på samme måde. Hverken børnenes forældre eller andre faggrupper. Det gælder for eksempel børnenes håndtering af relationer til andre børn. Det gælder børnenes involvering, eller mangel på samme, i forskellige faglige og relationelle sammenhænge både med de andre børn og med de voksne. Det gælder desuden børnenes måde at håndtere både samarbejde, men også forskellige typer af konflikter med andre børn på. Og så gælder det først og fremmest børnenes trivsel som sådan. Ingen anden professionel instans er på samme måde så tæt på børnene, herunder også de børn, der vil kunne vurderes som udsatte, som personalet i daginstitutionerne rent faktisk er. Daginstitutionernes daglige virkelighed er samtidigt forskellig fra alle andre virkeligheder i barnets liv. Og er dermed med til at sætte det enkelte barn i situationer, som det ikke i andre sammenhænge sættes i på samme måde. Derfor får daginstitutionernes personale også et andet og mere nuanceret indtryk af børn i 2-6-års alderen end nogen anden professionel faggruppe har mulighed for at få.  

Det gælder i høj grad også i forhold til de udsatte børn. 

Et væsentligt element i den tidlige indsats handler derfor også om, hvorvidt man som voksen er i stand til at rumme det enkelte barns udsathed, herunder kunne se og høre de konkrete udtryk hos barnet, som er en konsekvens af barnets udsathed. Samt være med til at sikre, at de indtryk af det enkelte barns konkrete livssituation, som man løbende får tilført, bliver omsat til pædagogiske refleksioner over, hvilke pædagogiske metoder og indsatser man bedst vil kunne møde det enkelte barn med, hvis man skal medvirke til at forebygge eller reducere netop dette barns udsathed. Herunder inddrage barnets forældre og daginstitutionens faglige netværk, når det er relevant.   

En anden væsentlig indfaldsvinkel handler om, hvordan man som pædagog i en daginstitution helt konkret kan tale med det enkelte barn om den udsathed, som barnet befinder sig i. Det forudsætter, at man er fortrolig med sine egne faglige muligheder og konkrete metoder til at kommunikere naturligt med det enkelte barn om både udsatheden og dens betydning i det daglige. Det forudsætter også, at man som voksen har modet til at erkende, hvis man ikke oplever sig tilstrækkeligt klædt på fagligt/personligt til at tale om barnets udsathed i øjenhøjde med barnet. Så man i fællesskab med sin leder og sine kolleger kan finde ud af, hvordan man kommer videre her fra. 

Undersøgelser tyder på, at det i ganske mange daginstitutioner kan være nødvendigt at arbejde bevidst med at udvikle en faglig og metodisk kultur i forhold til at kunne tale befordrende med det enkelte barn om den udsathed, man som voksen oplever, at barnet reelt befinder sig i. Fordi det i virkeligheden ikke altid er så enkelt for selv garvede pædagoger at kunne se barnets virkelighed i øjnene. Og så er det iøvrigt bare ikke jordens enkleste opgave at sikre en ordentlig og befordrende etik i forhold til at tale med børn om noget så sårbart som barnets oplevelse af angst, usikkerhed, modløshed eller vrede. Herunder at skabe tilstrækkelig tryghed hos barnet i forhold til, at man som leder eller pædagog kan være nødt til at involvere barnets forældre og andre faggrupper på baggrund af noget af det, som barnet har givet udtryk for.      

Det foreslåes derfor, at der udarbejdes en kvalitativ analyse af, hvordan ledere og pædagoger i kommunens daginstitutioner selv opfatter deres faglige og metodiske muligheder for at tale med det enkelte udsatte barn om de livssituationer, som barnet reelt befinder sig i. Herunder om ledere og pædagoger opfatter dette som en naturlig og væsentlig del af daginstitutionernes rolle i forhold til at forebygge og minimere yderligere eller mere vedvarende udsathed. 

Enhedslisten foreslår, at der afsættes midler til i 2020 at foretage 5 kvalitative interviews med ledere og 10 kvalitative interviews med pædagoger fra kommunens daginstitutioner vedr. ovennævnte. Og at interviewene bearbejdes og formidles i form af en overskuelig rapport, som  kan være med til at konkretisere både daginstitutionernes konkrete faglige og metodiske erfaringer og dels deres bud på, hvordan daginstitutionerne kan udvikle og kvalificere deres faglige indfaldsvinkler og metoder yderligere, når det gælder om at tale med børn om den udsathed, som disse børn rent faktisk må leve i – og med.

På den måde vil daginstitutionerne få et konkret og praksisnært udgangspunkt for en videre faglig og metodisk dialog i den enkelte daginstitution. 

Udviklingsomkostninger: Kr. 365,000.   

 

Kompetenceudvikling med henblik på at kommunens egne ledere og fagpersoner fremover vil kunne varetage stadigt flere af de udviklingsopgaver, som hidtil er blevet varetaget af eksterne konsulenter og rådgivere

Aabenraa kommune har rigtigt mange fagligt ambitiøse og dygtige ledere og fagpersoner ansat i egne rækker. Samtidigt er der en række udviklings- og rådgivningsopgaver, som man vælger at lade eksterne konsulenter, projektledere og rådgivere stå for. Man må, alt andet lige, gå ud fra, at det er fordi, det vurderes, at opgaverne ikke kan løss tilstrækkeligt kvalificeret af kommunens egne ledere og fagpersoner.

Hvis kommunens egne ledere og fagpersoner savner de rette kompetencer i relation til konkrete typer af udviklingsopgaver m.v. bør det for det første tydeliggøres, i forhold til hvilke typer af opgaver der især vurderes at være utilstrækkelige kompetencer. For det andet bør det tydeliggøres, hvilke typer af kompetencer, der er mangel på i forhold til disse opgaver. Og for det tredie bør der lægges en strategi for, hvordan vi får udviklet flest muligt af de efterspurgte kompetencer i kommunens eget regi. 

Derfor nedsættes der et tværgående udviklingsteam, der får til opgave at beskæftige sig med de vigtigste indfaldsvinkler til en strategi for målrettet kompetenceudvikling i forhold til de kompetencer, der især efterspørges. Udviklingsteamets oplæg forelægges de respektive udvalg til kommentarer før behandling i Byrådet.

Der vil givetvis stadig være brug for at involvere ekstern viden i konkrete opgavesammenhænge. Men omvendt må det helt klart formodes og forventes, at en række udviklings- og rådgivningsopgaver i betydeligt højere grad vil kunne udføres af kommunens egne ledere og fagpersoner, herunder tværgående udviklingsopgaver.  

Derfor foreslår Enhedslisten, at der foretages en mindre besparelse på forbruget af externe konsulenter, projektledere m.v. i 2020. Det foreslåes endvidere at afsætte kr. 500,000 i 2020 og 250,000 i de kommende år til målrettet kompetenceudvikling i såvel ledelseslaget som på det faglige niveau med udgangspunkt i de kvalificerings- og kompetencebehov, som identificeres som de vigtigste at koncentrere sig om. På den måde vil der være en rød tråd i forhold til afdækning af kompetencebehov på den ene side og udvikling og kvalificering af netop disse kompetencer i kommunalt regi. 

Samlede udgifter budgetforslag på drift:

Ialt kr. 2,620 mio.

Enhedslistens  forslag til finansiering – drift.    

Eksterne konsulenter.

Vi har fra Enhedslistens side ved en række tidligere budgetforhandlinger påpeget, at det er vigtigt at blive klogere på, hvad det er for udviklings- og rådgivningsopgaver,  som kommunen, på trods af sine mange kvalificerede ledere og fagpersoner,  åbenbart ikke er i stand til selv at påtage sig løse tilstrækkeligt kvaificeret. Med det resultat, at kommunen i stedet overlader dele af opgaveløsningen til eksterne konsulenter, projektledere og rådgivere iøvrigt. Det vil derfor også være naturligt at få et mere samlet overblik over, hvilke opgavetyper, der i særlig grad vurderes til at være så svære at løfte for kommunens egne ledere og fagpersoner, at man i stedet vælger at satse på eksterne samarbejdspartnere.  

I den sammenhæng er det naturligvis heller ikke uvæsentligt, at det potentielt set vil kunne spare kommunen for et anseeligt millionbeløb, hvis kommunens egne ledere og fagpersoner i højere grad  over tid selv bliver i stand til at løse flere af de pågældende udviklings- og rådgivningsopgaver. Ligesom det bestemt heller ikke er uvæsentligt, at Aabenraa kommunes egne ledere og fagpersoner dermed  vil få opbygget nye og vigtige erfaringer og kompetencer i forhold til at udvikle, planlægge og realisere nogle af de udviklings- og projektforløb indenfor deres respektive fagområder, som kommunen nu hyrer eksterne konsulenter og projektledere m.v. ind til. 

Derfor ønsker Enhedslisten at sætte gang i en tilsyneladende nødvendig opbygning af de fornødne udviklings- og projektressourcer med udgangspunkt i kommunens egne ledere og fagpersoner. Det glæder os iøvrigt, at netop et mindreforbrug af eksterne konsulenter i den offentlige sektor har været et særligt prioriteret punkt i forbindelse med den netop indgåede aftale om kommunernes økonomi for 2020.  

Der er brug for at blive skarpere på, hvornår man finder det tvingende nødvendigt at lade ansvaret for nye udviklings og rådgivningsopgaver og projekter gå udenom kommunens egne ledere og fagfolk. Herunder få klart belyst, hvad der i de givne tilfælde savnes af konkrete kompetencer og ressourcer hos kommunens egne ledere og fagpersoner med henblik fremover selv at kunne påtage sig de pågældende udviklings- og projektopgaver. 

På den baggrund foreslår Enhedslisten i første omgang en relativt beskeden besparelse på kr. 2,0 mio. på forbruget af eksterne konsulenter, projektledere, diverse rådgivningsfunktioner m.v. i 2020. Samtidigt opfordrer vi til, at der i 2020 nedsættes en udviklingsgruppe på tværs af forvaltningerne, som i løbet 2020 skal udarbejde et oplæg til, hvordan Aabenraa Kommune mest optimalt vil kunne styrke sine egne lederes og fagpersoners muligheder og konkrete udviklingskompetencer med henblik på fremover at varetage ansvaret for stadigt flere af de typer af udviklings- og projektopgaver, som hidtil er gået udenom forvaltningernes egne ledere og medarbejdere.  

Ud af de 2,0 mio. kr., som Enhedslisten foreslår som besparelse på forbruget af externe konsulenter, projektledere m.v., foreslår vi derfor at afsætte kr. 500,000 i 2020 og 250,000 de kommende år til målrettet kompetenceudvikling i såvel ledelseslaget som på det faglige niveau med udgangspunkt i de kvalificerings- og kompetencebehov, som den nedsatte udviklingsgruppe peger på som de vigtigste. På den måde vil der være en rød tråd i forhold til afdækning af kompetencebehov på den ene side og udvikling og kvalificering af netop disse kompetencer i kommunalt regi. 

Udviklingsgruppens oplæg forelægges de respektive udvalg til kommentarer før behandling i Byrådet. 

Besparelse: 2,0 mio.kr. i 2020, hvoraf kr. 500,000 afsættes til målrettet kompetenceudvikling.    

Business Aabenraa: Eventpulje.

Vi har umiddelbart svært ved at få øje på en innovativ erhvervsudvikling i relation til en række af de events, som BÅ har været med til at sætte i søen. Spørgsmålet er derfor også, om samtlige events har haft nogen specielt udtalt effekt på erhvervslivet eller bæredygtig vækst hos for eksempel virksomheder og butikker i Rødekro, Tinglev, Kliplev, Bylderup Bov eller Kruså m.fl. Eller for den sags skyld, i hvert fald for nogle events vedkommende, nogen langsigtet klima- og miljømæssig effekt i forhold til virksomheder i Aabenraa. 

Vi foreslår derfor dels en målretning af eventpuljen, dels en besparelse på kr. 250.000. 

Professionalisering af offentlige indkøb.

Dette blev ligeledes prioriteret i den forrige kommuneaftale. Vi er på det rene med, at man allerede er nået et godt stykke af vejen i Aabenraa Kommune. Derfor foreslås en beskeden besparelse kr. 70,000 på grund af yderligere professionalisering af offentlige indkøb.

 

Besparelse vedr. borgerrådgiver. 

Den nuværende finansiering på kr. 300,000 til borgervejleder bortfalder ved etablering af en reel borgerrådgiverfunktion.

Foreløbigt beløb til finansiering af forslag drift : Kr. 2,620 mio.kr.