Såvel den nuværende som den forrige liberale regering har haft et usandsynligt snævert fokus på børn og unges kompetencer, når de har udarbejdet uddannelsespolitiske forslag. Dels har de stirret sig vind og skæve på Pisa-undersøgelser, selvom disse for længst er blevet karakteriseret som markant overvurderede. Og dels har de udviklet en form for fiksering, der betyder, at karakterkrav i fagene dansk og matematik betragtes som den endegyldige målestok for, om børn og unge duer til noget her i livet. Det siger næsten sig selv, at et sådant bevidst minimalistisk syn på børn og unges egentlige værdier som mennesker i et bare lidt længere tidsperspektiv er dømt til at få markant negative konsekvenser for samfundet på en række niveauer. Det holder ganske enkelt ikke at gøre livs – og arbejdsduelighed til et spørgsmål om karakterer i dansk og matematik. Det siger sig selv.
Med de nye karakterkrav i gymnasiet vil rigtigt mange af de unge, som i dag bliver for eksempel pædagoger, sygeplejersker eller lærere, automatisk blive sorteret fra. Tilbage vil så blive de unge, der kan honorere kravet om et 7-tal i dansk og matematik. I virkelighedens verden er det naturligvis ikke primært karaktererne i dansk og matematik, der betyder mest for, om du bliver en god lærer, en god pædagog eller en god sygeplejerske. Det er tværtimod din evne til at forholde dig til den mangfoldige virkelighed, som arbejdet i en børnehave, en skole eller på et hospital helt givet vil repræsentere. Din evne til at knytte befordrende relationer til andre mennesker. Din evne til ágere differentieret i forhold til de mange forskellige behov, som du vil møde i en børnehave, en skole eller på et hospital. Og din evne til at realisere god faglighed i det hele taget. Der er med andre ord brug for et bredt arsenal af menneskelige og faglige forudsætninger og kompetencer, og dine karakterer i dansk og matematik vil i realiteten sige meget lidt om, hvorvidt du har disse kompetencer.
Både den nuværende og den forrige liberale regering har imidlertid en udtalt forkærlighed for at sortere og tænke i standardiserede metermål, når det gælder uddannelsesområdet. Resultatet er en både uigennemtænkt og samfundsmæssigt uholdbar frasortering af børn og unge, som ikke lige passer til de standardiserede metermål, men som sagtens kan vise sig at blive fremragende pædagoger, lærere, sygeplejersker med videre.
Hvad skal man så give de pågældende politikere i karakter? Et 2-tal må være det absolut maksimale. Og kun fordi de gør sig så meget umage med at bruge de der metermå. Det skal de alligevel have!
Jens Bundgaard Nielsen, folketingskandidat EL Aabenraa
