Kan man spare sig til bedre faglig kvalitet?

Det er sandsynligvis en ganske udbredt antagelse, at jo mere du betaler for en cykel eller en bil, jo bedre cykel eller bil får du. Det samme med kød eller vin. Hvis du hører til dem, der har råd til at købe et rigtigt godt stykke kød hos din slagter eller en rigtig god flaske vin hos din vinhandler, får du at vide, at kvaliteten er mærkbart anderledes og bedre end de billige tilbud i supermarkedet. Det samme gælder, hvis du lejer eller køber lejlighed eller hus. Jo mere, du betaler, jo bedre (beliggende) lejlighed eller hus får du at vide, at du får. Også kvaliteten af tøj, herunder værktøj, vil i udgangspunktet afhænge af, hvor meget du betaler for det. Selvfølgelig er smag og behag forskellig. Men de fleste af os har nok en klar oplevelse af, at den økonomi, du har til rådighed, betyder noget for den kvalitet du kan købe dig til. Spørg bare den enlige forsørger, der er ramt af kontanthjælpsloftet.

Imidlertid er logikken tilsyneladende en helt anden, når det gælder den offentlige velfærd. Her er der efterhånden etableret en håndfast neoliberal logik, der glædestrålende fortæller os, at jo mere du sparer og effektivficerer på den offentlige velfærd, jo bedre bliver den faglige kvalitet utvivlsomt. Omprioriteringsbidrag og effektivficeringsbidrag i lange baner er derfor blevet et fast element i rigtigt mange politikeres og embedsmænds gentagne fortælling om, at lige netop når det gælder den offentlige velfærd er sammenhængen mellem økonomi og kvalitet helt anderledes end i alle andre af livets forhold.

En anden del af den neoliberale fortælling er, at hvis vi samtidigt bekender os helt og fuldt til den teknologisk udviklings kaskader af muligheder, så vil vi kunne hente yderligere og ofte meget betydelige besparelser i forhold til kvaliteten i den offentlige velfærd. Derfor indfører politikere med stor begejstring sundhedsplatforme og diverse it-platforme, fx hos politiet og skat. Forøger de så den faglige kvalitet, så borgerne oplever en markant forbedring? Langtfra altid, hvis du spørger en meget betydelig del af de faglige ledere og de fagpersoner, som i det daglige skal arbejde ud fra de nye platforme.

Man kunne selvfølgelig også have bedt de faglige ledere og fagpersoner, der kender allermest til borgernes virkelighed, om selv at pege på det mest indlysende faglige udviklingspotentiale, netop fordi de i det daglige har til opgave at levere så god faglighed som overhovedet muligt. Og fordi de kender de faglige udfordringer og muligheder fra deres daglige virkelighed. Men man vil åbenbart hellere bruge nogle milliarder på at forbedre eller helt skrotte sundhedsplatforme, it-platforme m.v., når det viser sig, at de ikke forøger den faglige kvalitet. Ofte snarere det modsatte. Men hvor der handles, der spildes. Det synes ihvertfald at være en almindeligt accepteret politisk vurdering, når det gælder den faglige kvalitet i den offentlige velfærd.

Spørgsmålet er så, om det overhovedet rigtigt, at mens det i stort set alle andre sammenhænge er sådan, at pris og kvalitet synes at hænge rimeligt sammen, så er det lige omvendt med den faglige kvalitet i den offentlige velfærd? Passer det virkelig, at jo færre penge, der bruges på normeringer i dit barns daginstitution, jo bedre bliver den faglige kvalitet? Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Men passer det så, at jo mere pressede personalet i den offentlige velfærd, f.x. i ældreplejen og i sundhedssektoren, bliver i hverdagen som følge af besparelser, jo bedre faglig kvalitet vil borgerne modtage? Nej, det gør det naturligvis ikke. Men passer det så, at jo større og mere vedvarende presset på den faglige kvalitet bliver, jo lettere vil det blive at rekruttere ambitiøse og dygtige fagpersoner til de vigtige opgaver, som daginstitutioner, skoler, jobcentre, sundheds-sektoren, ældreplejen m.v. løser i forhold til borgerne? Nej, det passer naturligvis heller ikke. Allerede nu er der mærkbar mangel på lærere, og 40% af de fagpersoner, der arbejder i ældreplejen, har indenfor det sidste år seriøst overvejet at stoppe.

Hvad er så den overordnede og forkromede plan, hvis det nu viser sig, at de konstante besparelser og den stadigt mere indskrænkede faglige handlefrihed tilsammen resulterer i, at vi rent faktisk ikke længere kan tiltrække tilstrækkeligt kvalificeret fagligt personale til nogle af de vigtigste samfundsopgaver? Har du kunnet få øje på en sådan plan?

I så fald behøver du ikke at spekulere på, om du burde smutte forbi din optiker og få tjekket dit syn!

Jens Bundgaard Nielsen, kontaktperson og byrådsmedlem.